Skip to main content

Full text of "Stjernen"

See other formats




(S 



i-3 

i— i 

Pi 
fe 







W 









w 

O 

i— i 

hJ 

1-9 

w 

GO 

w 
o 



w 



CO 



CO 



fe 






« 



CO 



PS 




.$&(** 





D i 

CO 


# 






- 


ew#^ 


fe ! 












l -> 




,: * *• 








• 








\ ( 




"*■ 










- :; ;€l$|tS|jIi 


pi 












w 












S 












S 












P 












Z 




/ 








O 


*; 


C . 






Si * W 


z 












< 

o 


'■ '---^iiSSpnHtømta nu 


1 


















pi 












< 


^^^W-^,'-.:^ ■■'--- ■ -* *; 














* 


^.j igAMypT - *"■:- 


I I * 








T~i 


■■ ■ ■■«.: ■-..■■,■■,. -.,■■ - .,, .■ ...... ,,,; -, . ..... .. 


..jps* ■*,.?■ - 








1— 1 


km 


iiiiÉiifriT 


t 


i 


•i 



/JSJPRJBP 5H»: 



STJERNEN 



APRIL 1992 




På forsiden: 

I juni 1 991 var Mormon Tabernakelkoret 

på en historisk koncertturné 
Mellemeuropa og Rusland. Koret ses her 
i Wien med solist og medlem af koret, 

Marilyn Norris. 

Se »Et åndeligt overflødighedshorn« 

side 32. (Omslagsfoto: Craig Dimond). 

Børnestjernens omslag: 
Illustreret af Sherry Meiaell 



ARTIKLER 

PÅSKEHILSEN FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAR 1 

RUDSKAR FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAR 

LIVET ER EVIGT PRÆSIDENT EZRA TAFT BENSON Z 

KRISTI EVIGE TJENESTEGERNING KENT P. JACKSON 6 

AT TRO PÅ KRISTES STEPHEN E. ROBINSON 1 4 

MIN TROS ODVSSÉ LAURENCE H. KEIM 25 

ET ÅNDELIGT OVERFLØDIGHEDSHORN JAY M. TODD 32 

»HERREN ØNSKER, VI TAGER PÅ DENNE TURNÉ« 42 

KIRKENS MEDLEMSTAL I DE OMRÅDER . 

KORET RESØGTE 44 

MILEPÆLE PÅ TURNEEN 45 

ISÆR FOR UNGE 

EN SEJR I RADIOEN ANNE C. BRADSHAW 1 

SPØRGSMÅL OG SVAR: 

HVORFOR VAR MIN MOR NØDT TIL AT DØ? 28 

FASTE PUNKTER 

BESØGSLÆRERINDERUDSKAR: _ . 

MÆT DIG MED ORDET ZA 

BØRNESTJERNEN 

MIN REDSTE VENTNDE 2 

FÆLLESTID: JEG FØLER I IS BØDIGHE li. NÅR JEG 

LÆSER I SKRIFTERNE VIRGINIA PEARCE 6 

PÅSKEKALENDER APRIL 1992: _ 

FORSONINGEN OG OPSTANDELSEN CORLISS CLAYTON O 

SANG: HAN SENDTE SIN SØN 1 

BARE FOR SJOV: 1 2 

HISTORIER FRA MORMONS ROG: - 

ALMA DEN YNGRE OMVENDER SIG I O 



April 1992 • 141. årgang ■ Nummer 4 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges 
officielle tidsskrift 

Det Første Præsidentskab: Ezra Taft Benson, 
Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson 

De Tolvs Kvorum: Howard W. Hunter, 
Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, 
David B. Haight, James E. Faust, Neal A. Maxwell, 
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard 
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott. 

Vejledere: Rex D. Pinegar, Gene R. Cook, 
John E. Groberg, Robert E. Wells 

Redaktør: Rex D. Pinegar 

Adm. direktør for Curriculum Department: 

Ronald L. Kmghton. 

Adm. direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Thomas L. Peterson 

International Magazines: 
Chefredaktør: Brian K. Kelly 
Assisterende redaktør: Marvin K. Gardner 
Medredaktør: David Mitchell 
Assisterende redaktør for Børnestjernen: 
DeAnne Walker 

Tilsynsførende artdirector: M. M. Kawasaki 
Art Director: Scott D. Van Kampen 
Designer: Sharri Cook 

Stjernen: Redaktør: Carsten Gram 
Kirkenyt: Carsten Gram 

Redaktionens adresse: 
Translation Division 
Hans Egedes Gade 2, 
Telf.31 391366 



DK-2200 København N 



Distribution: 

Nordisk Distributions Center 
Smedevangen 9 ■ DK-3540 Lynge 
Telf. 42 187727 

© 1992 by Corporation of the President of 
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints 

Eftertryk forbudt 

Kirkens internationale tidsskrift udgives månedligt 
på dansk engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk 
japansk, kinesisk, koreansk, norsk, portugisisk, 
samoansk, spansk, svensk, tongansk og tysk; 
hveranden måned på indonesisk, tahitisk og 
thailansk; kvartalsvis på islandsk. 

STJERNEN (ISSN 0900-2545) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints 
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150. 
Second-class postage paid at Salt Lake City, Utah. 
Subsctiption price $ 10.00 a year. $ 1.00 per single 
copy. Thirty days notice required for change of 
address. When ordering a change, include address 
label from a recent issue; changes cannot be made 
unless both the old address and the new are included. 
Send USA and Canadian subsenptions and queries 
to Church Magazines, 50 East North Temple Street, 
Salt Lake City, Utah 84150, United States of 
America. Subscription information telephone 
number 801-240-2947. 

POSTMASTER: Send address changes to 
STJERNEN at 50 East North Temple Street, Salt 
Lake City, Utah 84150, United States of America. 

Abonnement: 

12 numre DKK 96,- (inkl. moms og porto). Betaling 

over giro 3120988 til Nordisk Distributions Center, 

Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. 

USA og Canada: US $ 10.00 

(Surface mail). 

Udkommer 1 2 gange om året 

Tryk: BG Offset • Dk-3500 Værløse 

ISSN 0900-2545 

92984 110 Danish 



Påskehilsen fra 

Det Første 
Præsidentskab 



Nu, hvor vi nærmer os påsken, er det en uvurderlig velsignelse 
at vide, at Jesus Kristus lever, at han er hele menneskehedens 
Forløser og Frelser og Guds Søn. Vi ønsker at fortælle alle, at 
Jesus Kristus er »vejen, sandheden og livet« (Joh. 14:6). 

Den første påske, vor Herre Jesu Kristi opstandelse, er det største og 
mest betydningsfulde mirakel nogensinde. 

Vi vidner om, at opstandelsen var bogstavelig og fandt sted. Vor 
Frelser gav hver eneste person, der nogensinde vil leve på denne jord, 
det privilegium endnu engang at få et legeme og leve igen. Selv om 
det næsten er to tusinde år siden, at Frelseren levede på jorden, så er 
hans lærdomme stadig gældende i dag. Han gav os en praktisk vejled- 
ning i at leve i fred. 

Vi opfordrer alle mennesker til at studere Frelserens liv og finde 
sandheder, som vil vejlede dem og give deres liv mening. Han døde, 
for at vi kunne leve. Vi tilbeder ham og opfordrer alle til at gøre det 
samme. 

Præsident Ezra Taft Benson 
Præsident Gordon B. Hinckley 
Præsident Thomas S. Monson 



APRIL 1992 

J 



^ ', l 




-i' 









: -»,. 



^«PI& 



iWm* 



3P* 



- < 



i 



«tfl , 




/ 



; 4^-f ! ''' ; ' ; 



', .* * ; ' 



iM 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



Livet er evigt 



Præsident Ezra Taft Benson 



I 



5 




ivet er evigt. Vi er evige væsener. Vi levede som intelligente ånder 
før dette jordiske liv. Vi lever nu i en del af evigheden. Vores fødsel 
her på jorden var ikke begyndelsen, og døden, som vi alle kommer 
til at stå overfor, er ikke afslutningen. 

Som evige væsener har vi alle en gnist af guddommelighed i os. Jeg har 
rejst over meget af denne verden, og jeg er overbevist om, at vor Faders børn i 
det væsentlige er gode. De ønsker at leve i fred. De ønsker at være gode ved 
deres næste. De elsker deres hjem og deres familie. De ønsker at forbedre deres 
levevilkår. De ønsker at gøre det rette, og jeg ved, at Gud elsker dem 

Som Guds ydmyge tjener har jeg i mit hjerte kærlighed til vor 
Faders børn overalt. Jeg har truffet dem i de såkaldte høje 
kredse og under beskedne forhold. Jeg har mødtes 
med dem i deres hjem, på deres marker, på 
deres små gårde, i deres butikker, på landevejene og i 
luften. Jeg har kunnet mødes med dem ved store og små 
møder og tilbede Gud sammen med dem i deres kirker. 



Vi bliver alle bedrøvede 
ved tabet af vore kære, men 
vi føler også taknemmelig- 
hed - taknemmelighed for 
visheden vi har om, at livet 
er evigt. 



-•- 




Når vi rejser gennem denne forvirrede, syndige ver- »Den er lige her ... Går (ånderne) uden for grænserne 

den, fyldt med fristelser og problemer, bliver vi ydmyge til denne organiserede jord? Nej, det gør de ikke. De 

ved forventningen om døden, ved usikkerheden i livet og bringes frem på denne jord med det udtrykkelige formål 

ved Guds magt og kærlighed. Vi bliver alle bedrøvede at bebo den i al evighed« (Journal of Discourses, 3:369). 
ved tabet af vore kære, men vi føler også taknemmelig- »Når ånderne forlader deres legeme, er de i vor Faders 

hed - taknemmelighed for visheden vi har om, at livet er og Guds nærhed; de bliver så forberedt til at se, høre og 

evigt. Taknemmelighed for den storslåede frelsesplan, forstå åndelige ting ... Hvis Herren vil tillade det, og det 

som frit stilles til rådighed for os alle; taknemmelighed for er Hans vilje, at det skulle gøres, kunne man se de ånder, 

vor Herre Jesu Kristi liv, belæringer og offer. som er gået bort fra denne verden, lige så tydeligt, som 

Gud ske tak og lov for Mesterens, Jesu Kristi liv og man nu ser legemer med sine naturlige øjne« (Journal of 

gerning. Han, som brød dødens lænker, som er verdens Discourses, 3:368). 

lys og liv, som satte eksemplet og fastsatte retningslinier- Ja, livet er evigt. Døden er ikke afslutningen. Til de 
ne for os alle, og som forkyndte: »Jeg er opstandelsen og sørgende kvinder, der undersøgte graven, forkyndte eng- 
livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. lene: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? 
Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed Han er ikke her, men han er opstanden« (Luk. 24:5- 
ikkedø«(Joh. 11:25-26). 6). 

Ja, livet er evigt. Vi lever videre efter jordelivet, selv Der er intet i historien, der kan sammenlignes med 

om vi ofte taber den grundlæggende sandhed af syne. denne dramatiske erklæring: »Han er ikke her, men han 

Vore ønsker er alt for ofte stærkt rettet mod usle, for- er opstanden.« 
gængelige genstande. Jordens materielle skatte er blot til Ingen anden enkelt påvirkning har påvirket denne 
for at forsyne os, så at sige med kost og logi, mens vi går i jord så meget som Jesu Kristi liv. Vi kan ikke forstå vores 
skole her. Det er op til os at placere guld, sølv, huse, liv uden hans lærdomme. Uden ham ville vi være fortabt 
værdipapirer, jord, kvæg og andre jordiske besiddelser i i et blændværk af opfattelser og gudsdyrkelse opstået i 
deres rette perspektiv. frygt og mørke, hvor det sensuelle og materialistiske her- 
Dette sted er kun midlertidigt. Vi er her for at lære den sker. Vi er langt fra det mål, han har sat for os, men vi må 
første lektie på vej mod ophøjelse - lydighed mod Her- aldrig tabe det af syne. Vi må heller aldrig glemme, at 
rens evangeliske plan. vores klatren mod lyset, mod fuldkommenhed, ikke ville 
Der er en stadig forventning om døden, men i virkelig- være mulig uden hans lærdomme, hans liv, hans død og 
heden er der ingen død - ingen varig adskillelse. Opstan- hans opstandelse. 

delsen er virkelig. Skriften er fulde af beviser. Næsten Må Gud fremskynde den dag, da folk alle vegne vil 

umiddelbart efter Mesterens strålende opstandelse beret- acceptere hans lærdomme, hans eksempel og hans gud- 

tede Mattæus: »Og gravene åbnede sig, og mange af de dommelighed - ja, hvor de virkelig vil acceptere hans 

hensovede helliges legemer opstod, storslåede opstandelse, som brød dødens lænker for os 

og de gik ud af gravene og kom efter hans opstandelse alle. 
ind i den hellige stad og viste sig for mange« (Matt. Vi må lære og atter lære, at kun ved at antage og 
27:52-53). efterleve kærlighedens evangelium, som Mesteren for- 
Andeverdenen er ikke langt borte. Sommetider bliver kyndte, og kun ved at gøre hans vilje kan vi bryde de 
sløret mellem dette liv og livet herefter meget tyndt. Vore lænker af uvidenhed og tvivl, som binder os. Vi må fatte 
kære, som er gået bort, er ikke langt fra os. denne enkle, strålende sandhed, så vi kan opleve glæden 

o 

Profeten Brigham Young spurgte: »Hvor er åndeverde- gennem Anden nu og evigt. Vi må glemme os selv ved at 

nen?« og besvarede så selv sit spørgsmål: gøre hans vilje. Vi må sætte ham først i vores liv. Ja, vore 

STJERNEN 

4 



velsignelser mangfoldiggøres, når vi deler hans kærlighed 
med vores næste. 

I dag bringer tusinder af trofaste missionærer frit dette 
altafgørende budskab til verden. Jesus er Kristus, menne- 
skehedens Frelser, verdens Forløser, Guds Søn. Han er 
denne verdens Gud, vores Talsmand hos Faderen. 

I dag vidner missionærer som sandhedens budbringere 
og millioner af medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige om, at Gud har talt fra Himlen, at Jesus 
Kristus igen har vist sig for mennesker, at opstandelsen er 
virkelig. 

Jeg bevidner sandheden af det budskab, de bringer, og 
jeg føjer højtideligt mit eget vidnesbyrd dertil. I Jesu Kri- 
sti navn. □ 



FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
FOR HJEMMELÆRERE 

1. Livet er evigt. Vi er evige væsener. Vi har alle en gnist 
af guddommelighed i os og ønsker at gøre det rette. 

2. For at hjælpe os brød Jesus Kristus dødens lænker og 
fastsatte retningslinierne, vi kan leve efter. 

3. Vore ønsker er alt for ofte rettet mod jordens forgæn- 
gelige og materielle skatte. 

4. Der er ingen død - ingen varig adskillelse. Opstandel- 
sen er virkelig. Livet er evigt. 



HIMMELFARTEN AF HARR 



: "v; ■;:£:■&£ 




APRIL 1992 

5 



Kristi evige tjen 



o 

Han er Skaberen, Abenbareren og Forløseren. 



Kent P. Jackson 

Mormons Bog, Lære og Pagter, Den Kostelige 
Perle samt profeten Joseph Smiths taler og 
skrivelser velsigner os med en viden om, hvem 
Jesus Kristus er, hvad hans evangeliske plan indebærer, 
og hvad vores forhold til ham er og bør være. Med disse 
sidste dages vidner føjet til vidnerne fra Det Gamle 
Testamente og Det Nye testamente ved vi ikke blot, at 
Kristus lever, men vi kender også betydningen af, at han 
lever. 

Selv om de fleste af Jesu samtidige afviste ham, og på 
trods af en moderne verdens blindhed, hvor man ofte 
ikke ser noget behov for ham, så ved vi, at Jesus ikke var 
en almindelig snedker fra Galilæa. Han herskede i herlig- 
hed under sin Fader før sin jordiske fødsel. Abraham så 
Kristus i hans førjordiske herlighed og vidnede, at han 
»var Gud lig« (Abraham 3:24). Paulus skrev, at den før- 
jordiske Kristus var »Gud lig« (Fil. 2:6). 

Jesus selv sagde i en bøn til sin Fader: »Og nu, Fader! 
herliggør du mig hos dig selv med den herlighed, jeg 
havde hos dig, før verden blev til« (Joh. 17:6). »Han er 
(Faderens) herligheds afglans og hans væsens udtrykte 
billede« (Hebr. 1:3). 

De guddommelige gerninger med at skabe og regere 
utallige verdener, fortælle om den guddommelige vilje til 
profeter samt at sone for Guds børns synder var en del af 
Jesu Kristi mission - eller Jehova, han der, som kong 
Benjamin lærte, var: 

»Herren, den Almægtige, som regerer, som var og er 
fra al evighed til al evighed« (Mosiah 3:5). I hænderne 
på ham, der er den Enbårne i kødet, har Faderen givet al 
magt og myndighed. 

Den rette forståelse af Jesu Kristi rolle må derfor inde- 
holde en viden om omfanget af hans evige tjenesteger- 

o 

ning. Skrifterne lærer os, at Kristus er Skaberen, Abenba- 
reren og Forløseren. 



SKABER 



Både gammel og ny hellig skrift vidner om, at Kristus var 
Skaberen. Til Joseph Smith sagde han: »Så siger Herren, 
jeres Gud, Jesus Kristus, den store JEG ER, Alfa og Om- 
ega ... 

Jeg er den, der talte, og se, verden blev til, og alting 
kom gennem mig« (L&P 38:1,3). Paulus skrev, at i 
Kristus »skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og 
det usynlige ... alt er skabt ved ham og til ham« (Kol. 
1:16). Kong Benjamin sagde, at Kristus »har skabt alle 
ting fra begyndelsen« (Mosiah 3:8). 

Moses fik en klar forståelse for Kristi rolle i skabelsen, 
da han blev vist Herrens værk i et syn. Faderen sagde: 
»Og gennem min magts ord, hvilket er min enbårne Søn, 
som er fuld af nåde og sandhed, har jeg skabt dem. 

Utallige verdener har jeg skabt, og jeg skabte også dem 
i mit eget øjemed, og jeg skabte dem ved Sønnen, som er 
min Enbårne« (Moses 1:32-33). 

Under Faderen fortsætter Jehova med at præsidere 
over sine skabelser. Han »bærer alt med sit mægtige ord« 
(Hebr. 1:3), og lyset, der udgår fra ham, »opfylder det 
umådelige rum«, »giver alting liv« og styrer hele ska- 
berværket (L&P 88:12-13). 



Åbenbaring til profeterne fordum kom gennem 
Jesus Kristus, Det Gamle Testamentes Jehova. 
Samme Jehova åbenbarede evangeliet til Joseph Smith 
i uddelingen i vor tid. 



o 

o 

UJ 

O 
o 
O 



z 

UJ 

Q 

a 

7 

5 



o 



> 

d 



> 

z 



STJERNEN 

6 



estegerning 




APRIL 1992 
7 



ÅBENBARER lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, 

ydmygede han sig selv« (Fil. 2:7-8). Jesus gav virkelig 

Jesus Kristus er Jehova, det gamle og det nye Israels Gud, afkald på sin herlighed, da han kom til jorden. Han blev 

som har talt med sine profeter siden tidernes begyndelse, menneske ligesom os, for at han endnu bedre kunne på- 

Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Siden faldet er virke vores tilværelse: 

al åbenbaring kommet gennem Jesus Kristus, som er Det »Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, for 

Gamle Testamentes Jehova. I alle de skrifter, hvor Gud er at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig 

nævnt, og hvor han har vist sig, var det Jehova, som talte og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder, 

med Abraham, med Noa, med Enok, med Moses og alle Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan 

profeterne. Han er Israels Gud, Israels Hellige« {Lærdom- han komme dem til hjælp, som fristes ... 

me om frelse, 1:33). Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have 

Mormons Bog lærer også denne lærdom. Da Kristus medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har 

viste sig i den nye verden efter sin opstandelse, sagde han: været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd! « (Hebr. 

»Se, jeg er den, som gav loven, og jeg er den, som gjorde 2:17-18; 4:15). 

pagt med mit folk Israel« (3 Nephi 15:5; se også 1 Nephi En af årsagerne til, at Kristus steg ned fra sin guddom- 

19:7-10; 3 Nephi 11:14). melige trone for at blive som os, var for at sætte et eksem- 

I vor tid har han også åbenbaret sig som Jehova: »Lyt pel, som vi kunne følge. Han demonstrerede, at vi virke- 

til Jesu Kristi røst, jeres Forløser, den store JEG ER« lig kan holde befalingerne og overvinde livets prøvelser 

(L&P 29:1; se også 38:1; 39:1; 2 Mos. 3:13-14)- og fristelser. For millioner, som har gennemgået prøvelser 

og fristelser eller har oplevet sorg i deres liv på jorden, er 

FORLØSER det af umådelig værdi at vide, at der er én, som har lidt 

mere og sørget mere. Ikke alene overvandt han modgang, 

Jesu virke var ikke begrænset til hans skabergerning, hans men han føler også med dem, som stadig kæmper med at 

hersken over verdener eller hans tale til profeterne. Fordi lære hvordan. 

han er Guds Ord, det udtrykte billede af Faderens vilje, Men Kristi liv på jorden indebar mere end blot at være 
indebar hans mission også, at han kom til jorden for at et godt eksempel. Det var også hans sonoffer - lidelse, der 
blive prøvet endnu mere end nogen anden, der nogensin- overgår menneskers fatteevne. »Jeg, Gud, har lidt dette 
de har levet, at han skulle overvinde enhver prøvelse og for alle,« sagde han, »for at de, som vil omvende sig, ikke 
fristelse uden at begå synd, og at han skulle lide for ver- skal lide« (L&P 19:16). Alt dette blev gjort for andre som 
dens synder. At han kom til verden i de ringeste kår - et udtryk for hans usammenlignelige nåde. Når vi grund- 
født i en stald, i en fattig familie langt hjemmefra - skjul- er over Jesu lidelser for os, så lad os ikke glemme, hvem 
te hans guddommelige identitet og den mission, som han han er. Det er Jehova, selve den Almægtige Gud, som 
var sendt til jorden for at udføre. Og alligevel var det kun steg ned fra sin trone i herlighed, underkastede sig livet 
i så ringe kår, at hans gerning kunne udføres, for han var på jorden, led og døde - for os. 

nødt til at stige ned under alle ting (se L&P 88:5-6). Jesu forsoning, det største offer og eksempel på at tje- 

Paulus kendte og forstod naturen af Kristi nåde: Jesus ne, var også hans største triumf. Ved at udføre denne 

»gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker uforlignelige kærlighedsgerning demonstrerede han for 

STJERNEN 

8 




alle, hvad storhed virkelig er. Hans forsoning viser os 
småligheden i vore forfængelige opfattelser af storhed og i 
vores optagethed af status og de tilhørende symboler. Alle 
definitioner på noget værdifuldt må måles med Kristi 
eksempel. Verdens målestok måler sjældent virkelige 
værdier; i stedet fordrejer de dem ofte. 

Da Jakob og Johannes og deres mor kom til Mesteren 
med ønsket om status og position i livet herefter, belærte 
han dem venligt om verdens fejlagtige opfattelse af så- 
danne ting. Af ham lærte de, at virkelig storhed ikke 
måles efter rang, men ved tjeneste: 

»I ved, at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, 
og de store lader dem føle deres magt. 

Således skal det ikke være iblandt jer, men den, som 
vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener, 

og den, som vil være den første iblandt jer, han skal 
være jeres træl. 

Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade 
sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum 
for mange« (Matt. 20:25-28; fremhævelse tilføjet). 



KONGERNES KONGE 

Jesus, den største af alle, steg ned til 
de laveste dybder, for at han, når han 
vendte tilbage til sin retmæssige 
plads i herlighed, kunne tage andre 
med sig. Vi ved, at Jesus vendte tilba- 
ge til sin plads i herlighed. Han, der i 
sit liv på jorden blev kaldt »Guds 
Lam« (se Joh. 1:29), ja, et offerlam, 
er nu for evigt »kongernes Konge og 
herrernes Herre« (Ab. 19:16). Selv 
da han vendte tilbage til sin herlig- 
hed, holdt han ikke op med at arbej- 
de, for vi er endnu ikke hos ham. 
Hans evige mission er, som hans Fa- 
ders, at tilvejebringe vores »udøde- 
lighed og evigt liv« (Moses 1:39). Kristi evangeliske plan 
hjælper os med at erhverve egenskaber, der afspejler hans 
guddommelige natur; lydighed over for hans vilje vil 
hj ælpe os med at overvinde vore svagheder og blive mere 
som ham. Men den ubetinget vigtigste ingrediens af vores 
frelse er og vil altid være, hans nåde. 

Måske giver Jesu lignelse om det mistede får (se Luk. 
15:1-7) os et glimt af dybden af den kærlighed, som moti- 
verer ham. Nogle vil villigt følge, mens andre behøver 
mere tid, mere omsorg og flere tilskyndelser fra den gud- 
dommelige Hyrde. Men hans sonoffer har allerede vist, at 
han ikke anser nogen pris for stor som betaling for vore 
sjæle; hans værk er ikke afsluttet, før ethvert forsøg er gjort 
på at redde hver eneste sjæl, som vil vælge at følge ham. 
De, der reagerer på hans røst, som kaster verdens ting til 
side og kommer til ham, vil til den tid erfare, at hans løfte 
er sandt: »I min Faders hus er der mange boliger ... jeg går 
bort for at gøre en plads rede for jer« (Joh. 14:2). □ 
Kent P. Jackson er professor i gammel hellig skrift ved Brigham Young 
University . 



APRIL 1992 

9 




STJERNEN 

JO 



En sejr i 



radioen 



G 



Anne C. Bradshaw 



oddag! Det er Radio Hal- 
ton. Jenny er ved mikrofonen. Er I 
glade og parate? Jeg har noget virke- 
lig godt i programmet til jer i dag. 
Men lad os først høre lidt musik.« 

Denne opmuntrende hilsen får pa- 
tienterne på Halton hospitalet i 
Runcorn i England, når de stiller ind 
på den 17-årige Jenny Ireland, deres 
disk jockey i flere timer hver uge. 

Jenny udsender budskaber med 
trøst og håb i hospitalets radio til pa- 
tienterne. Men mange patienter ved 
ikke, at Jenny betjener det komplice- 
rede radioudstyr uden arme. 

Da Jennys far ved hendes fødsel 
kun så hænder ved skulderen, tænk- 
te han: »Hvor vil vi savne knus fra 
denne dejlige datter.« 

Nu siger han: »Aldrig har jeg taget 
mere fejl. Jennys knus omfatter hele 
kroppen. Hun kunne umuligt være 
en mere kærlig datter.« 

Og denne kærlighed til andre mo- 
tiverer nu Jenny på alle områder i 
livet. »Jeg vil gerne være alles ven,« 



indrømmer hun. »Min største ambi- 
tion er at få mit eget radioprogram - 
og sende offentligt. Mange kan blive 
påvirket på den måde.« 

At påvirke andre er noget, Jenny 
allerede gør. Ingen hindring er for 
stor. Hun har tilmed opfyldt de fysisk 
krævende betingelser for at opnå en 
landsomfattende idrætsbelønning, 
hvor hun var et forbløffende eksem- 
pel for sine skolekammerater. Den 
sidste vandretur i Snowdonia i Wales 
var sej - flere dages vandring i bjerge 
i al slags vejr kun med kort og kom- 
pas. Jenny har heller ikke ledbånd i 
det ene knæ, og det giver problemer. 
Men ren viljestyrke holdt hende gå- 
ende. 

Jennys imødekommende natur 
hjælper hende med at komme i for- 
bindelse med andre og med at dele sit 
stærke vidnesbyrd om Jesu Kristi 
evangelium. Hun er ikke bange for at 
fortælle nogen om det. 

Jenny ved også, hvordan man får 
andre til at føle sig som noget særligt 
— selv dem, der er forlegne over hen- 
des handicap. 

APRIL 1992 

u 



»Nogle gange peger børn på mig 
og taler bag min ryg eller laver sjov. 
Det generer mig overhovedet ikke. 
Jeg griner bare. At jeg mangler ar- 
mene er ikke noget problem for mig. 
Hvis jeg tror på mig selv, så kan jeg 
opnå det samme som enhver anden. 

Jeg kender ingen medicinsk for- 
klaring på, at jeg er født, som jeg er. 
Ingen er skyld i det. Jeg har lært me- 
get om mig selv i seminar. Jeg føler, at 
der er noget, jeg skal udrette; og mit 
handicap er ikke en prøvelse, men på 
en måde en hjælp til andre. Det gør 
mig til en meget stærkere, mere tål- 
modig person, og det knytter famili- 
en tæt sammen.« 

Jenny har en yngre bror, Jared, på 
15 år og to søstre — Maxine på 13 år 
og Kirsty på 9 år. 

»Det eneste jeg slipper for er at 
vaske op,« smiler Jenny, »fordi jeg 
bliver lidt våd - måske snarere gen- 
nemblødt! Men ligesom Jared elsker 
jeg at lave mad, og jeg behøver fak- 
tisk ingen hjælp.« 

Jenny så engang en video med sig 
selv og forstår, hvordan andre reage- 




rer, når de ser hende. »Min umiddel- 
bare reaktion var: 'Den pige har brug 
for hjælp; hun ser lidt klodset ud.' 
Men når jeg gør noget, så føler jeg 
mig ikke klodset. Jeg er bare i gang 
med det. 

Selvfølgelig er der dage, hvor jeg 
er deprimeret og føler, at det er synd 
for mig,« indrømmer Jenny, »men 
mine forældre har lært mig, at min 
bedste ven er min himmelske Fader, 
og at han altid er der, når jeg har brug 
for ham. 

Jeg kan huske de små klasser i sko- 
len, hvor alle andre kunne skrive me- 
get hurtigere end mig. Læreren dik- 
terede, og jeg kunne aldrig følge med. 
Jeg kom grædende hjem. Mor sagde: 



'Bed din himmelske Fader om at 
hjælpe dig.' 

Nå, det gjorde han ikke rigtigt - i 
begyndelsen. Så efter et par uger lag- 
de jeg mærke til, at jeg kunne! Og 
lige siden har jeg fulgt med, og nogle 
gange skrevet hurtigere end andre. 

Da jeg var mindre,« mindes hun, 
»kunne jeg ikke nå ned og tage mine 
strømper på. Så jeg sad der i timevis 
og prøvede, indtil jeg kunne.« 

Skolen har budt Jenny på mange 
udfordringer, men Kirkens program- 
mer og kærlige forældre og ledere har 
hjulpet hende med at udvikle selvtil- 
lid, så intet kan true hendes udvik- 
ling. 

»Jeg husker en skoledebat,« smiler 

STJERNEN 

12 



hun, »hvor vi skulle tale om et ynd- 
lingsemne. Jeg valgte Kirken. Da jeg 
sagde: 'Det er sjovt at gå i kirke', gis- 
pede alle. Under spørgetiden spurgte 
en: 'Står du virkelig op kl. 6 hver 
morgen og går til seminar?' Bagefter 
kommenterede en lærer: 'Det var 
glimrende reklame for din kirke.' 

En anden gang,« fortsætter Jenny, 
»da vi trænede til idrætsbelønnin- 
gen, skulle vi bære rygsæk, og jeg føl- 
te mig så nedtynget, at jeg næsten 
gav op. Normalt bad jeg far om en 
velsignelse, før så stor en opgave. Nu 
gik det op for mig, at jeg havde glemt 
det. Jeg var lige ved at kigge efter en 
telefon, hvorfra jeg kurine ringe til 
min mor og bede hende hente mig, 




Jenny og hendes far, som også er hendes 
biskop, kigger på den største hængebro 
af den type i verden, som går over en 
større flod nær deres hjem. Jenny ønsker 
en karriere i radioen og ses nederst til 
højre med sin familie: Far og mor, Arthur 
og Irene; sin bror Jared og søstrene 
Maxine og Kirsty. 



da en linie fra min patriarkalske vel- 
signelse dukkede op i mine tanker: 
'Du kan opnå alt, hvad du har hjertet 
med i.' Og med min himmelske Fa- 
ders hjælp lykkedes det.« 

Jenny accepterede præsident Kim- 
balls udfordring »Gør det«, og det 
har ført hende derhen, hvor hun ger- 
ne vil. Jenny går ture, svømmer, står 
på skøjter, danser, tager på lejr og 
maler. Hun planlægger også at bestå 
seminar, lære at køre bil, spare sam- 
men til en rejse til USA og blive gift 
i templet. Men det største mål lige nu 
er at sejre i radioen. 

Jennys frivillige arbejde som disk 
jockey i hospitalets radio har skabt et 
ønske om at dele musik og ord med 



alle, der er villige til at lytte. Hun 
elsker alle former for musik fra klas- 
sisk til moderne og har en rolig, hu- 
moristisk facon foran mikrofonen. 

»Jeg tror, det har været en stor 
hjælp, at jeg, fra jeg var barn, har 
holdt taler i Kirken. Det gør, at jeg er 
fortrolig med at tale i mikrofon,« 
smiler hun. 

Lederen af Radio Halton, Derek 
Owens, er enig. »Først kom hun her- 
til som assistent. Så en dag, hvor den 
anden disk jockey var fraværende, 
overtog Jenny hans tid uden tøven, 
og hun lavede et godt show. Nu har 
hun sit eget show hver uge.« 

Når chefen roser sådan, er det ikke 
underligt, at Jenny føler sig forpligtet 
til at være et fremragende eksempel 
på en sidste dages hellig. 

Nogle gange kan fristelsen til at 
slække på standarderne være næsten 
overvældende, især når et længe øn- 
sket mål kommer inden for række- 
vidde. Fx blev Jenny engang inviteret 
til at møde flere berømte disk jockeys 
fra en stor radiostation - på en søn- 
dag. 

APRIL 1992 

13 



Hun ønskede meget at være tilste- 
de, støtte sine kolleger fra hospitalet 
og møde indflydelsesrige personer, 
som måske kunne fremme hendes 
karriere. Kolleger blev ved med at 
presse hende til at tage med. Men 
hun sagde nej og forklarede samtidig 
sine følelser for sabbatten. 

»Jeg havde det skidt med at svigte 
dem,« siger hun, »men jeg ville have 
det værre ved at svigte mig selv og 
min himmelske Fader - ja, også mine 
kolleger, fordi de ville med tiden se 
på mig som et dårligt eksempel.« 

Og Jenny ved, at et dårligt eksem- 
pel kan nedbryde kommunikations- 
kanaler. Hun er mere interesseret i at 
åbne nogen, og det er tydeligt, da hun 
indtaler endnu en glad kommentar. 

»Nu er det tid til at slutte for i 
dag, men før vi går, vil jeg gerne in- 
terviewe kvinden, som har intervie- 
wet mig de sidste to timer. Hun er 
også medlem af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, sommetider 
kendt som Mormonkirken. Lad os 
stille hende et par spørgsmål om 
Kirken.« □ 




At tro på 



RISTUS 



En praktisk fremgangsmåde til forsoningen Og så glemte jeg ham. Nogle timer senere, mens jeg så 

fjernsyn, hørte jeg hans dør åbne, og forsigtige fodtrin 

Do 

Stephen E. Robinson kom ned ad gangen. »Ah, nej,« sagde jeg og løb hen til 
gangen, hvor han stod opløst i gråd og med tårer ned ad 

et største dilemma i hele universet består af to kinderne. Han så op på mig - ikke helt sikker på, om han 

kendsgerninger. Vi kan læse om den første i Lære & skulle være kommet ud - og sagde: »Far, kan vi aldrig 

Pagter 1:31: »Jeg, Herren, kan ikke se på synd med den blive venner igen?« Selvfølgelig gav jeg ham et knus og 

ringeste eftergivenhed.« Det betyder, at han ikke kan tåle fortalte, at jeg elskede ham, uanset hvad han havde gjort, 
det; han kan ikke lukke øjnene eller se den anden vej Ligesom Michael gør vi alle noget, der skuffer vor Fa- 

eller feje det ind under gulvtæppet. Han kan overhove- der, som adskiller os fra hans nærhed og hans And. Til 

det ikke tolerere synd. tider bliver vi åndeligt »sendt ind på vores værelse«. Der 

Den anden side af dilemmaet er sagt meget enkelt: Jeg er synder, som sårer vores sjæl. Nogle gange gør vi noget, 

synder, og det gør du også. som får os til at føle, at vi aldrig mere kan blive rene. Når 

Hvis disse to elementer var de eneste i ligningen, måt- det sker, spørger vi sommetider Herren, mens vi ser op til 

te vi alle konkludere, at vi som syndige personer ikke kan ham: »Kære Fader, kan vi aldrig blive venner igen?« 
tolereres i Guds nærhed. Svaret, som står i alle skrifterne, er øredøvende: »Jo, 

Men det er ikke de eneste elementer i ligningen. Kristi gennem Kristi forsoning.« Jeg holder især af formulerin- 

forsoning er den storslåede plan, hvorved dilemmaet kan gen i Esajas 1:18: »Kom, lad os gå i rette med hinanden, 

løses. Jeg vil gerne fortælle om nogle oplevelser i min siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive 

egen familie, som illustrerer, hvordan forsoningen virker hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog 

og løser dette store dilemma. blive som uld.« 

Først en historie om min søn Michael, som gjorde 
noget forkert, da han var seks eller syv år. Han er min 
eneste søn. Jeg ønsker, at han bliver bedre end sin far, selv 

som dreng, og derfor forventer jeg meget af ham. Så jeg At tro på Jesus Kristus er ikke alene at tro på hans eksistens og 

sendte ham ind på hans værelse med formaningen: »Kom identitet. At tro på Kristus er også at tro Kristus, når han siger, 

ikke ud igen, før jeg kommer og henter dig.« at han kan rense os og gøre os celestiale. 

STJERNEN 

14 




APRIL 1992 

15 




STJERNEN 

16 



o 

z 

X 



< 



o 

i= 
Q 

LU 

5 

Z 

O 



o 
Z 
< 



< 

I 

LU 
< 

5 

z 
z 
o 



Herren siger, at uanset hvad du 
har gjort, så kan han gøre dig ren og 
værdig og uskyldig og celestial. 

Nuvel, at udvise tro på Kristus er 
ikke blot at tro, at han er den, han 
siger, han er, eller at tro på Kristus. 
Nogle gange kræver tro på Kristus 
også, at vi tror Kristus. 

Både som biskop og som lærer i 
Kirken har jeg lært, at der er mange, 
som tror, at Jesus er Guds Søn og ver- 
dens Frelser, men ikke tror, at han 
kan frelse dem. De tror på hans iden- 
titet, men ikke på hans magt til at 
rense, lutre og frelse. At tro på hans 
identitet er kun halvdelen af princip- 
pet. At have tro på hans magt til at 
rense og frelse er den anden halvdel. 
Vi må ikke alene tro på Kristus, men 
også tro Kristus, når han siger, at han 




Når vi begår fejl, kan vi spørge 

vor Fader i Himlen, 

som min søn spurgte: »Kære Fader, 

kan vi blive venner igen?« 

Svaret er et øredøvende: »Ja!« 



En mand sagde til mig: »Biskop, 
jeg er bare ikke af celestialt materia- 
le.« Jeg havde fået nok, så jeg svarede 
ham igen: »Hvorfor indrømmer du 
ikke dit virkelige problem? Nå, du er 
ikke celestialt materiale? Velkom- 
men i klubben. Det er der ingen, der 
er! Alene er ingen af os så fuldkom- 
ne, som vi må være for at leve i Guds 
nærhed. Hvorfor indrømmer du ikke, 
at du ikke har tro på Kristi evne til at 
gøre det, han siger, han kan?« 

Han blev vred. »Jeg har et vidnes- 
byrd om Jesus,« sagde han. »Jeg tror 
på Kristus.« Jeg svarede: »Ja, du tror 
på Kristus. Men du tror ikke Kristus, 
når han siger, at selv om du ikke er 
celestialt materiale, kan han gøre dig 
til celestialt materiale, hvis du vil 
samarbejde.« 



HVORFOR HAN KALDES FRELSEREN 



kan rense os og gøre os celestiale. 

Da jeg var biskop, sagde nogle medlemmer til mig: 
»Biskop, jeg har syndet så forfærdeligt. Jeg kan ikke få 

alle evangeliets velsignelser, fordi jeg har gjort det eller Sommetider bliver vi fortvivlede over kravet om at opnå 
det. Jeg vil komme i kirken, og jeg håber på en rimelig fuldkommenhed. Sommetider kan vi ikke tro på den ko- 
belønning - men efter det, jeg har gjort, kan jeg ikke steligste sandhed i evangeliet, at Herren kan ændre os og 
modtage ophøjelse i det celestiale rige.« bringe os tilbage til hans rige. Lad mig fortælle om en 

Andre medlemmer sagde: »Biskop, jeg er bare et al- oplevelse, der fandt sted for omkring ti år siden, 

mindeligt medlem. Jeg er svag og ufuldkommen, og jeg Min kone, Janet, og jeg boede i Pennsylvania. Det gik 

har ikke alle de talenter, som bror (eller søster) det-og-det ret godt. Jeg var blevet forfremmet, og det var et godt år 

har. Jeg vil aldrig komme i biskoprådet, eller jeg vil aldrig for vores familie. Men for Janet var det personligt et 

blive præsidentinde i Hjælpeforeningen. Jeg er bare al- vanskeligt år. Det år havde hun født vores fjerde barn, 

mindelig. Jeg håber på en plads lidt længere nede.« bestået sin universitetseksamen, bestået prøven for at bli- 

Disse udtalelser er variationer over samme tema: »Jeg ve autoriseret revisor og blevet kaldet til at være wardets 

tror ikke, at Kristus kan gøre det, han hævder at kunne, hjælpeforeningspræsidentinde. Vi havde tempelanbefa- 

Jeg har ingen tro på hans evne til at ophøje mig.« linger, og vi holdt familieaftener. Jeg sad i biskoprådet. 

APRIL 1992 

17 



Så en aften skete der noget med min 
kone, som jeg kun kan beskrive som 
»at dø åndeligt«. Hun ville ikke tale 
om det eller fortælle mig, hvad der var 
galt. For mig var det det værste. I flere 
uger ville hun ikke deltage i noget ån- 
deligt, og hun bad om at blive afløst fra 
sine kaldelser. 

Endelig efter godt to uger kom det 
ud. Hun sagde: »All right. Vil du gerne 
vide, hvad der er galt? Jeg kan ikke bli- 
ve ved mere. Jeg kan ikke stå op kl. 
5:30, bage brød, sy tøj, hjælpe mine 
børn med deres lektier, passe mine egne 
lektier, passe mine opgaver i Hjælpe- 
foreningen, udføre slægtsforskning, gå 
til forældremøder i skolen og skrive til 
missionærerne.« Og hun remsede op 
den ene byrde efter den anden, som var 
lagt på hende. 

Så nævnte hun sine småfejl og 




»Jeg tror på Kristus,« sagde han. 

»Ja,« svarede jeg, 

»men du tror ikke Kristus, når han 

siger, at han kan gøre dig 

til celestialt materiale, hvis du 

vil samarbejde.« 



Hun sagde: »Jeg har forsøgt hele ti- 
den, men jeg kan ikke holde alle bude- 
ne hele tiden.« 

Det glædede mig, fordi jeg da vidste, 
at hendes problem ikke var nogen af de 
forfærdelige ting, som jeg havde fryg- 
tet, det kunne være. Det er muligt at 
være et aktivt medlem af Kirken, at 
have et vidnesbyrd om dets sandhed, at 
sidde i lederstillinger - og på samme tid 
blive blind for de »gode nyheder«, der 
er kernen i evangeliet. Det var det, der 
var sket med Janet. Hun forsøgte at 
frelse sig selv. Hun vidste, hvorfor Jesus 
var rådgiver og lærer. Hun vidste, hvor- 
for han var et eksempel, Kirkens over- 
hoved, vores ældre bror, ja, tilmed 
Gud. Alt det vidste hun, men hun for- 
stod ikke, hvorfor han kaldes Frelser. 

Janet forsøgte at frelse sig selv - med 
Jesus som rådgiver. Med det kan vi ik- 



ufuldkommenheder. Hun sagde: »Jeg har ikke talenterne, ke. Ingen er fuldkommen. I Ether 3:2 læser vi om en af de 

som søster Morrell har. Jeg kan ikke gøre det, som søster største profeter nogensinde, Jareds bror. Hans tro var så 

Childs gør. Jeg prøver på ikke at råbe efter børnene, men stor, at han næsten trængte gennem sløret og så Kristi 

jeg mister besindelsen og råber alligevel efter dem. Jeg har åndelige legeme. Alligevel sagde han, da han begyndte at 

endelig indrømmet, at jeg ikke er fuldkommen, og at jeg bede: 

aldrig vil blive fuldkommen. Jeg kan ikke klare at komme »Se nu, o Herre, og vær ikke vred på din tjener på 

i det celestiale rige, og jeg kan ikke foregive, at jeg kan grund af hans svaghed for dig [læg mærke til, at han 

det. Så, jeg har givet op. Hvorfor knække nakken på at indleder sin bøn med en undskyldning for, at han som et 

gøre det, jeg ikke kan?« ufuldkomment væsen henvender sig til en fuldkommen 

Vi begyndte at tale, og det var en lang nat. Jeg spurgte Gud]; thi vi ved, at du er hellig og bor i himlene, og at vi 

hende: »Janet, har du et vidnesbyrd?« er uværdige for dig; som følge af faldet er vor natur be- 

Hun svarede: »Naturligvis har jeg det! Derfor er det så standig ond; ikke desto mindre har du, o Herre, givet os 

forfærdeligt. Jeg ved, at det er sandt. Jeg kan bare ikke den befaling, at vi skal påkalde dig, så vi kan få af dig 

gøre det.« efter vore ønsker.« 

»Har du holdt de pagter, du indgik, da du blev døbt?« Selvfølgelig slår vi ikke til på det celestiale niveau. 

STJERNEN 

18 



Derfor behøver vi en frelser, og derfor har vi fået befaling Kristus, og som partnere arbejder vi sammen på at opnå 

om at henvende os til Gud og påkalde ham, så vi kan min frelse. Mine passiver og hans aktiver bliver blandet, 

modtage i henhold til vore ønsker. Frelseren sagde: »Sali- Jeg gør alt det, jeg kan, og han gør alt det, som jeg endnu 

ge er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi ikke kan. Tilsammen er vi to fuldkomne, 

de skal mættes« (Matt. 5:6). Ofte fortolker vi dette skrift- Det er årsagen til, at Frelseren siger: »Kom hid til mig, 

sted forkert. Vi tror, at det lyder: »Salige er de retfærdi- alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give 

ge,« men det gør det ikke. Hvornår er I sultne? Hvornår jer hvile« (Matt. 11:28). Hvilken større byrde findes end 

er I tørstige? Når I ikke har det, I ønsker. Salige er de, som kravet om fuldkommenhed? Tanken om, at man skal gøre 

hungrer og tørster efter retfærdigheden, som Gud har, sig selv fuldkommen i dette liv, før man har noget håb i 

efter det celestiale riges retfærdighed. Når det bliver øn- det næste. Hvilken større byrde er der end lovens åg? 

sket i deres hjerte, da vil det blive givet dem - de vil blive »Tag mit åg på jer og lær af mig,« sagde Frelseren, »for 

mættet. Vi modtager »efter vore ønsker.« jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile 

for jeres sjæle.' 

AT BLIVE ÉT Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let« (Matt. 

11:29-30). 

I livet på jorden bliver vi kun fuldkomne gennem Kristi 

forsoning. Vi kan ikke selv opnå det. Vi må blive ét med »STOL PÅ MIG« 
Herren, som er en fuldkommen person. Det er det, man i 

erhvervslivet kalder en fusion. Hvad sker der, når et lille, Profeten Nephi var en af de store profeter, alligevel for- 
konkurstruet firma på afgrundens rand slutter sig sammen stod han sit behov for Frelseren og sin afhængighed af 
med en stærk koncern? Aktiver og passiver i de to firmaer ham. Han siger: »O, jeg elendige menneske! ja, mit hjer- 
lægges sammen, og den nyskabte enhed er solvent. te sørger over mit kød, og min sjæl bedrøves på grund af 

Da Janet og jeg blev gift, var min økonomi ikke så god, min synd. 

og Janet havde penge i banken. Da vi indgik i ægteska- Jeg er omgivet af de fristelser og synder, som så let 

bets pagtsforhold, fik vi en fælles konto i banken. Der var besnærer mig. 

ikke mere en »jeg« eller en »hun« - nu var det i økono- Og når jeg ønsker at glæde mig, sukker mit hjerte over 

miske sammenhænge »vi«. Mine passiver og hendes akti- mine synder« (2 Nephi 4:17-19). 

ver gik sammen på denne fælleskonto, og for første gang i Havde Nephi en forståelse for sin jordiske tilstand og 

mange måneder var jeg solvent. for sit behov for, at Frelseren frelste ham fra hans synder? 

Det er åndeligt talt det, der sker, når vi indgår i Ja, og nøglen ligger i det næste, der står i verset: »Allige- 

pagtsforholdet med vor Frelser. Vi har passiverne; han har vel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid« (v. 19). 

aktiverne. Han tilbyder os et pagtsforhold. Jeg benytter Nephi forstod, at han var ufuldkommen. Hans synder 

bevidst ordet tilbyde, fordi det er et ægteskab af en ånde- generede ham. Han var endnu ikke celestial. Men Nephi 

lig art, der tilbydes. Det er grunden til, at han kaldes vidste, hvem han stolede på. Nephi stolede på Jesu Kristi 

Brudgommen. Dette pagtsforhold er så personligt, at det i magt til at rense ham for hans synder og bringe ham ind i 

skrifterne beskrives som et ægteskab. Jeg bliver ét med Guds rige. 

APRIL 1992 

19 



Jeg havde engang en ven, som ret ofte sagde: »Jeg er samt tro på ham, så kan vi sammen begynde at leve 

sådan cirka halvvejs gennem livet, og jeg er halvvejs i det evangeliet. Så siger han: »OK, begynd med at betale 

celestiale rige, så det går præcist efter planen.« tiende. Meget flot. Betal nu hele tienden.« Og således 

En dag spurgte jeg hende: »Judy, hvad sker der, hvis du begynder vi at gøre fremskridt, 

dør i morgen?« Det var første gang, at tanken slog hende. I Alma 34:14-16 læser vi: 

»Lad mig se,« sagde hun, »halvvejs til det celestiale »Se, det er hele betydningen af loven; hver eneste del 

rige ... det er halvt terrestrial. Det er ikke godt nok.« deraf henviser til det store og sidste offer; og dette store 

Vi er nødt til at vide, hvis vi skulle dø i morgen, om vi og sidste offer skal være Guds Søn, ja, det skal være 

da i vores pagtsforhold med Frelseren har håb om det uendeligt og evigt. 

celestiale rige. Det håb er en af de lovede velsignelser ved Og således vil han bringe alle dem frelse, der vil tro på 

pagtsforholdet. Alligevel er der mange, som ikke forstår hans navn; og hensigten med dette sidste offer er at til* 

det eller benytter sig af det. vejebringe den inderlige barmhjertighed, som overvinder 

Da vores tvillingepiger var små, besluttede vi at tage retfærdigheden og tilvejebringer det middel, hvorved 
dem med hen i en offentlig svømmehal og lære dem, mennesker kan få tro til omvendelse, 
hvordan man svømmer. Jeg husker, at Rebekah kom først. Således kan nåden fyldestgøre retfærdighedens krav og 
Da jeg gik ned i vandet med hende, tænkte jeg: »Jeg vil omringe dem med sikkerhedens arme.« 
lære Becky at svømme.« Men i hendes hoved tænkte Sikkerhedens arme - det er min yndlingsvending i Mor- 
hun: »Min far vil drukne mig. Jeg skal dø! « Vandet var en mons Bog. 

meter dybt, men Becky var kun 90 cm høj. Hun var så Tror sidste dages hellige på »at blive frelst«? Hvis jeg 

bange, at hun begyndte at skrige og græde og sparke og stiller mine elever i religion det spørgsmål med den rette 

kradse. Hun var umulig at lære noget. betoning - »Tror vi på at blive frelst« - kan jeg som regel 

Til sidst slyngede jeg mine arme om hende, holdt om få omkring en tredjedel af dem til at ryste på hovedet og 

hende og sagde: »Becky, jeg har dig. Jeg er din far. Jeg sige: »Nej, nej. De der andre religioner tror på det.« 

elsker dig. Jeg vil ikke tillade, at der sker dig noget slemt. Hvilken tragedie! Vi tror helt bestemt på at blive frelst. 

Slap nu af.« Heldigvis stolede hun på mig. Hun slappede Det er derfor, at Jesus kaldes Frelseren. Hvad nytte er det 

af, hvorpå jeg lagde mine arme under hende og sagde: at have en Frelser, hvis ingen bliver frelst? Det er som at 

»OK, spark nu med benene.« Og hun begyndte at lære at have en livredder, som ikke vil forlade stolen. »Hovsa, 

svømme. der gik endnu en svømmer ned. Hej, prøv med rygsvøm* 

Andeligt set skræmmes nogle af os tilsvarende af disse ning! Trist, han klarede det ikke.« Vi har en Frelser, som 

spørgsmål: »Er jeg celestial? Vil jeg klare det? Var jeg god kan frelse os fra os selv, fra det vi mangler, fra vore fejl, fra 

nok i dag?« Vi er så skræmte af, om vi skal leve eller dø, den kødelige person i os. 

eller om vi har klaret den til riget eller ej, at vi ikke kan I Joseph Smiths åbenbaring om det celestiale rige be- 
gøre fremskridt. På sådanne tidspunkter slynger Frelseren skrev han personerne der med disse ord: 
på en måde sine arme omkring os og siger: »Jeg har dig. »Det er disse, hvis navne er skrevet i himlen, hvor 
Jeg elsker dig. Jeg vil ikke lade dig dø. Slap nu af og stol Gud og Kristus er alles dommer, 
på mig.« Hvis vi kan slappe af, stole på ham og tro ham Disse er retfærdige mennesker, gjort fuldkomne gen- 

STJERNEN 

20 




Vi ønsker alle desperat ophøjelse 

i det celestiale rige, men som 

min datter, som ønskede en cykel, 

behøver vi hjælp fra en kærlig Fader, 

selv når vi gør vores bedste. 



nem Jesus, den nye pagts mellem- 
mand« (L&P 76;68-69). 

Retfærdige mænd og kvinder, gode 
mænd og kvinder, de, som hungrer og 
tørster efter retfærdigheden, gøres 
fuldkomne gennem Jesus Kristus, den 
nye pagts mellemmand. 

GIV HAM ALT, HVAD DU HAR 

Da min kone og jeg talte om hendes 
følelse af utilstrækkelighed og følelsen 
af, at hun ikke kunne klare det, huske- 
de jeg på noget, der var sket i vores 
familie nogle få måneder før. Vi kalder 
det for lignelsen om cyklen. 

Jeg kom hjem fra arbejde en dag og 
satte mig i en stol for at læse avis. Min 
datter Sarah på syv år kom ind og sag- 
de: »Far, må jeg få en cykel? Jeg er den 
eneste i hele kvarteret, som ikke har en cykel. 

Jeg syntes ikke, at jeg havde råd til at købe en cykel til »Nu skal du høre,« sagde jeg. »Du giver mig alt, hvad 

hende, så jeg forsøgte at trække tiden ud ved at sige: »Ja, du har og et knus og et kys, og så er cyklen din.« Hun gav 
ja, selvfølgelig Sarah.« mig et knus og et kys og 61 25-ører. Jeg betalte for cyklen. 

Hun spurgte: »Hvordan? Hvornår?« Derefter måtte jeg køre meget langsomt hjem, for hun 

Jeg sagde: »Læg alle dine 25-ører til side, og snart vil ville ikke af cyklen; hun cyklede hjem på cykelstien, 
du have nok til en cykel.« Så gik hun. Mens jeg langsomt kørte ved siden af hende, gik det op 

Nogle uger senere sad jeg i den samme stol. Jeg opfat- for mig, at det var en lignelse om Kristi forsoning, 
tede, at Sarah gjorde noget for sin mor og fik betaling. Vi ønsker alle noget desperat - noget langt større end 

Hun gik ind i et andet værelse, og jeg hørte lyden »kling, en cykel. Vi ønsker ophøjelse i det celestiale rige. Vi 
kling«. Jeg spurgte: »Sarah, hvad gør du?« ønsker at være sammen med vor Fader i Himlen. Og 

Hun kom og viste mig et rent lille glas med et hul uanset hvor hårdt vi forsøger, så slår vi ikke til. På et 
skåret i låget og en masse 25-ører på bunden. Hun så på tidspunkt forstår vi: »Jeg kan ikke klare det!« Det var 
mig og sagde: »Du lovede, at hvis jeg gemte alle mine 25- det punkt, som min kone, Janet, var nået. På det tids- 
ører, ville jeg snart have nok til en cykel. Og, far, jeg har punkt smager vi sødmen af den evangeliske pagt, som 
lagt hver eneste til side.« Frelseren tilbyder: »OK, du er ikke fuldkommen. Giv 

APRIL 1992 

21 



Mit hjerte fyldtes med kærlighed til 
hende. Hun gjorde alt i sin magt for at 
følge mine instruktioner. Jeg havde ik- 
ke direkte løjet for hende. Hvis hun 
gemte alle sine 25-ører, ville hun til 
sidst have nok til en cykel, men til 
den tid ville hun hellere have en bil! 
Hendes behov blev ikke dækket, så 
jeg sagde: »Lad os gå i byen og se på 
cykler. « 

Vi var inde i samtlige butikker i 
Williamsport i Pennsylvania. Endelig 
fandt vi den - den perfekte cykel. 
Hun satte sig op på cyklen og var be- 
gejstret. Men da hun så, hvor meget 
cyklen kostede, blev hun lang i ansig- 
tet og begyndte at græde. Hun sagde: 

o 

»Ah, far, jeg vil aldrig få nok til en 
cykel.« 

Så spurgte jeg: »Sarah, hvor meget har 
du?« Hun svarede: »61 25-ører.« 



mig alt, hvad du har, og jeg betaler 
resten. Giv mig et knus og et kys - 
dvs. få et personligt forhold til mig - 
og jeg vil gøre det, der mangler.« 

Der er gode nyheder og dårlige ny- 
heder. De dårlige nyheder er, at han 
stadig kræver vores allerbedste ind- 
sats. Vi skal forsøge, vi skal arbejde - 
vi må gøre alt, hvad vi kan. Men de 
gode nyheder er, at når vi har gjort alt, 
hvad vi kan, er det nok — foreløbig. 
Sammen vil vi udvikle os i evigheder- 
ne, og til sidst vil vi blive fuldkomne. 
Men i mellemtiden er vi kun fuld- 
komne i et partnerskab, i et pagtsfor- 
hold med Jesus. Kun ved at tage af 
hans fuldkommenhed, kan vi håbe på 
at kvalificere os. 

Da Janet og jeg talte om, hvordan 
det virkede, forstod hun det endelig. 
Jeg husker hende sige med tårer i øj- 




Dette pagtsforhold med Kristus 

beskrives i skrifterne 

som et ægteskab. Vi bliver ét med 

Kristus og arbejder med ham på 

at opnå vores frelse. 



til den.« Sådan var det ikke mening- 
en, at forsoningen skulle virke. 

En af mine yndlingssalmer udtryk- 
ker i et vers begge sider af dette 
pagtsforhold (»There Is a Green Hill 
Far Away«, Hymns, 1985, nr. 194). Vi 
må søge at gøre hans gerninger med 
alt, hvad vi har i os. Vi må gøre alt, 
hvad vi kan, og når vi har gjort det, så 
må vi stole på hans forløsende blod og 
på hans evne til at gøre det for os, som 
vi endnu ikke selv kan. 

Ældste Bruce R. McConkie plejede 
at kalde dette for at være spændt for i 
evangeliets seletøj. Når vi er i evange- 
liets seletøj, trækker vi for riget med 
vore øjne rettet mod målet. Selv om vi 
endnu ikke er fremme, kan vi være fast 
overbevist om, at ligesom det er vores 
mål i livet, så vil det også være vores 
mål i evigheden. Gennem Kristi forso- 



nene: »Jeg har altid troet, at han er Guds Søn. Jeg har ning kan vi håbe på at opnå og forvente at modtage dette 

altid troet, at han led og døde for mig. Men nu forstår mål. 

jeg, at han kan frelse mig fra mig selv, fra mine synder, Jesus Kristus er Guds Søn og verdens Frelser. Han er 

fra min svaghed, utilstrækkelighed og mangel på ta- vores personlige Frelser, hvis vi blot vil indgå i det stor- 

lent.« slåede pagtsforhold med ham og give ham alt, hvad vi 

Mange har glemt Nephis ord: »Intet kød kan bo i har. Uanset om det er 61 25-ører, 100 kr. eller to 25 -ører, 

Guds nærværelse uden ved den hellige Messias' fortjene- så må vi ikke holde noget tilbage; vi må give alt, hvad vi 

ster, barmhjertighed og nåde« (2 Nephi 2:8). har. Og så må vi have tro og stole på hans evne til at gøre 

Der er ingen anden vej. Mange har forsøgt at frelse det for os, som vi endnu ikke kan gøre - til at kompensere 
sig selv, har holdt Jesu Kristi forsoning på afstand og for det, vi endnu mangler af fuldkommenhed. Det er åget, 
sagt: »Når jeg har gjort dette, når jeg er blevet fuldkorn- der er gavnligt, og byrden, der er let. □ 
men, når jeg har gjort mig selv værdig - så kan jeg 
værdigt modtage forsoningen. Da vil jeg lade ham kom- 
me ind.« Vi kan ikke gøre det. Det svarer til at sige: Stephen E . Robinson er professor i religion ved Brigham Young Univer- 
»Når jeg er rask, vil jeg tage medicinen. Så er jeg parat sky. 

STJERNEN 

22 



o 



< 

2 



I 




mm 






"■■■■ ■ ■ ■ ■ ■ . ■■ 



■y-'". ':■ '$ ?'. '.. : .." '■■",■ '■■ :■ 




APRIL 1992 

23 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKAB 



Mæt dig med ordet 



I byen Nahualå i Guatamala sker et 
mirakel blandt en kreds af indian- 
ske søstre, som samles i Hjælpe- 
foreningen. De hører undervisningen 
på deres modersmål, quiche. Lære- 
ren, en indiansk søster klædt i tradi- 
tionelt Maya-tøj, ærte og huipil (rigt 
broderet og håndvævet nederdel og 
bluse), oversætter fra spansk til 
quiche, mens hun underviser. 

I et område med begrænsede mu- 
ligheder for skolegang, især for kvin- 
der, har denne lærer selv lært at læse 
ved en ihærdig indsats. Og hun er 
også begyndt at undervise en anden 
søster i at læse. På grund af hendes 
mange timer med personligt studium, 
gennemtrænger en ånd af lærevillig- 
hed hele gruppen i Hjælpeforenin- 
gen. Sammen mætter søstrene i Na- 
hualå sig »med Kristi ord« (2 Nephi 
31:20). 

Overalt udvikler søstrene i Hjæl- 
peforeningen deres evner og fortæller 
om magten i Guds ord, således som 
Frelseren befalede: »I skal undervise 
hinanden i rigets lære« (L&.P 88:77). 

Hvordan kan uddannelse hjælpe os 
med at oplyse os selv og andre? 

SØG UDDANNELSE 




Vi begynder at lære ved fødslen — og 
bør aldrig standse. Søster Camilla 
Kimball, præsident Spencer W. Kim- 



balls hustru, var et eksempel på fort- 
sat uddannelse. Hun deltog i et eller 
to universitetskurser hvert år, selv da 
hun var i halvfjerdserne. Søster Kim- 
ball sagde: »At lære vil sige at holde 
sindet åbent for alle mulige oplevel- 
ser.« Hun foreslog, at foruden at del- 
tage i kurser, når det var passende, 
bør vi have »et åbent sind, et vågent 
øje og et ønske om at forstå andre 
mennesker og andre lande.« Hun fo- 
reslog også, at vi får vores børn til at 
elske at lære. 

»Søg med flid,« sagde Herren, »og 
lær hinanden visdoms ord; ja, søg 
visdom i de allerbedste bøger, søg ef- 
ter kundskab ved læsning og ved tro« 
(L&P 88:118). 

Hvordan kan vi fortsætte vores ud- 
dannelse ud fra vore egne forudsætnin- 
ger? 



FORTÆLLE OM ORDET 

Uanset vores situation kan vi søge lys 
og sandhed for os selv og for andre. 
»Når vi har viden og visdom, er vi i 
stand til at skelne sandhed fra vildfa- 
relse og træffe bedre valg. Vi er bedre 
i stand til at forstå Gud og vore med- 
mennesker, og vi opnår større kærlig- 
hed til dem ... For at blive uafhængi- 
ge bør vi — 

• forbedre vores evne til at læse, 
skrive og klare elementær mate- 
matik. 

• studere skrifterne og andre gode 
bøger. 

• lære at kommunikere effektivt 
med andre. 

• benytte alle muligheder for at er- 
hverve mere viden« 

(Omsorg på Herrens måde: Vejled- 
ningfor ledere om velfærd, s. 6). 
I mange dele af verden får kvinder 
ikke chancen for at lære at skrive og 
læse rimeligt. Vi kan bidrage til at 
afhjælpe dette ved at tilbyde vores 
hjælp i lokale projekter for at forbe- 
dre læsefærdigheder. I nogle samfund 
kan man ikke få bøger. Oversættel- 
sen af Mormons Bog gør det muligt 
for millioner af mennesker at modta- 
ge denne skat på deres eget sprog. 

Hvordan kan vi bidrage til at spre- 
de lyset og sandheden i vores egen 
familie og i samfundet? □ 



STJERNEN 

24 



MIN BED 




- 



Helen Hughes Vick 



Lene havde lige bedt sin aftenbøn og var ved at gå i 
seng, da hun lagde mærke til hatten. Smilende tog 
hun den op fra stolen, hvor Sara havde glemt den. 
Det lignede Sara at glemme sin hat. Hun glemte altid 
noget. 

Lene lagde Saras hat ved siden af sin egen på kommo- 
den. De var ens, bortset fra at Lenes var en lille smule 
større. De havde købt hattene sammen i begyndelsen af 




Sara og Lene havde 
været veninder siden børne- 
haven. De havde gået i samme klasse 
hvert år. De havde begge rødt hår, brune øjne og fregner. 



sommeren og havde haft dem på hele sommeren. Det 

var ikke til at forstå, at de skulle i skole igen i næste uge. De elskede begge pebermynte, lavendelblå, de samme 

Men der var stadig et par feriedage tilbage, og de havde bøger, de samme spil, den samme musik og de samme 

hele eftermiddagen planlagt, hvordan hvert eneste mi- mennesker. Hvor den ene gik hen, ville den anden også 

nut skulle bruges, indtil skolen begyndte igen. være. De var næsten uadskillelige. 



o 

Qi 

O 

m 

z 

> 
CX. 

S 
< 



BØRNESTJERNEN 

2 



STE VENINDE 



Da Lene vendte sig om for at gå i seng, kom hendes 
mor ind på værelset. Lenes smil blegnede, da hun så sin 
mors ansigt. Der var noget galt, meget galt! 

»Lene, jeg må sige noget til dig, og det er svært,« 
sagde mor og satte sig ved siden af Lene på sengen. »Her 
i aften var Sara ude at cykle sammen med sin bror. Hun 
blev kørt ned af en bil.« 

»Kørt ned af en bil! Kom hun noget til? Hvor er hun 
nu - på hospitalet? Jeg må hen til hende lige nu!« 

»Hør nu, min skat. Sara døde på stedet. Det gør mig 
ondt.« 

»Død! Det kan hun ikke! Jeg var sammen med hende 
hele dagen. Hun har glemt sin hat her. Vi skal svømme i 
morgen tidlig. Bagefter cykle lidt rundt, og ...« Tårerne 
strømmede ned af Lenes ansigt, og hun rystede over det 
hele. Tankerne fløj rundt i hovedet: Sara kan ikke være 



død! Vi skal sidde i samme klasse i næste uge . Vi skal have 
ens tøj på den første dag. 

Mor holdt Lene tæt ind til sig, mens hun græd. Da tå- 
rerne var stilnet af, sagde mor: »Jeg ved, hvor ked af det 
du er, og hvor ondt det gør lige nu. Det gør altid ondt, 
når man mister en, man elsker. Det er svært for dig lige 
nu. Men husk på, at Sara helt sikkert er lykkelig i ånde- 
verdenen. Hun elskede vor himmelske Fader meget.« 

»Det er ikke retfærdigt!« råbte Lene. »Det er slet ikke 
retfærdigt! Hvorfor skulle Sara dø? Hun er for god - 
hvorfor kunne en slem person ikke dø i stedet? Hun er 
kun 1 1 år - hvorfor kunne vor himmelske Fader ikke 
tage en gammel person, som var parat til at dø?« 




»Jeg ved, at det ikke synes retfærdigt, og måske for- 
står vi det slet ikke i dette liv. Men vi kan ikke ændre 
det, der allerede er sket. Og vi må lære, på en eller an- 
den måde, at acceptere det, der er sket.« 

Lene faldt grædende i søvn den aften. Hun græd også 
hele næste dag. Hun græd ikke kun for Sara, men også 
for sig selv. Hun vidste ikke, hvordan hun kunne leve 
videre uden sin bedste veninde. Hvordan kunne hun gå 
i skole uden Sara? Mon Sara savnede hende lige så me- 
get, som hun savnede Sara? Og hvor var himlen henne? 
Hvordan var der dér? Havde Sara også en bedste ven- 
inde der? Tusind spørgsmål blev ved med at suse rundt i 
Lenes hoved. 

Aftenen før Saras begravelse blev Lene pludselig me- 
get bange. Hun havde aldrig været til en begravelse før. 
Hvordan var det? Hvad ville der ske? Var det uhyggeligt? 
Hun ønskede ikke, at nogen lagde hendes bedste ven- 
inde i jorden og så bare efterlod hende der. Tårerne og 
gråden begyndte forfra endnu kraftigere end før. 

Mens Lene græd, mærkede hun sin mors arme om- 
kring sig. »Mor, hvordan vil det være i morgen til 
begravelsen? Hvad vil der ske? Gør det ondt at blive be- 
gravet?« 

Mor var først stille og så ud, som om hun ikke helt 
kunne udtrykke sine tanker i ord. Så smilede hun gen- 
nem sine egne tårer og sagde: »Vent her. Jeg kommer 
straks tilbage.« Et minut senere kom hun tilbage med en 
konvolut med fotografier. 

»Lene, far hentede disse hos fotohandleren i dag.« 
Hun gav Lene konvolutten med fotografier. 

Lene så på det øverste, og der stirrede Sara tilbage på 
hende. Sara smilede og vinkede. Lene så over på mor. 

»Det er billederne, vi tog af dig og Sara på vores 
skovtur i sidste måned, kan du huske det?« 

Selvfølgelig huskede Lene det. Hvordan kunne hun 
nogensinde glemme en så dejlig dag? 

Hun studerede hvert eneste billede. Der sprøjtede 
Sara og hun selv med vand ude i åen med buksebenene 
rullet op. Der klatrede de som aber i et gammelt egetræ. 
Hvordan kunne Sara holde sin hat på hovedet, selv når hun 
hang i knæene med hovedet nedad! tænkte Lene, da hun 



så på det billede. Hun begyndte at grine, da hun så Sara 
lave en grimasse på det sidste foto. Det var dejligt at 
grine igen. Bare et kort øjeblik glemte hun, at Sara var 
død. 

»Disse billeder er ikke rigtigt Sara, vel?« spurgte mor. 
»De ligner bare. Når der bliver taget et billede af en per- 
son, fortsætter personen med at leve. Det, der ligner, er 
tilbage, så andre kan se det. Ligesom disse billeder er Sa- 
ras fysiske legeme også tilbage, men den rigtige Sara 
lever stadig. Til forskel fra billedet, så vil Saras krop 
blive begravet i morgen, så man kan ikke se den efter i 
morgen, men Sara er fortsat uden sin jordiske krop for 
en tid. Lene, det ønsker jeg, at du husker - i morgen og 
altid.« 

Mor fortsatte og forklarede, hvordan begravelsen ville 
foregå næste dag. Det gjorde det lettere for Lene, at hun 
vidste, hvad der skulle ske. Selv om der ikke ville ske 
noget skræmmende eller uhyggeligt, så var hun stadig 
lidt bange. Det hjalp også, at hendes forældre ville være 
sammen med hende. 

Der lød stille, smuk musik, da Lene og hendes foræl- 
dre kom ind i kirken næste dag. Lenes mave føltes helt 
tom og underlig, da de gik ind i kirkesalen. Der var 
mange mennesker. Alle så kede ud af det. Lene holdt tå- 
rerne tilbage, da de gik op til første række, hvor Saras 
familie sad. Lene holdt sin mor fast i hånden, da hun gik 
hen til Saras mor, som altid havde været næsten som 
hendes egen mor. Da Saras mor så Lene, bøjede hun sig 
ned og omfavnede hende længe. Da hun rejste sig igen, 
så Lene tårer og smerte i hendes øjne. 

»Jeg vil tro, at du gerne vil have dette foto af Sara,« 
sagde Lene og gav Saras mor et af de nye billeder. An- 
sigtet lyste op i et smil, da Saras mor studerede billedet. 

»Tak, Lene. Mange tak.« Lene og hendes forældre 
satte sig ned. Under hele begravelsen så Lene, at Saras 
mor så på fotoet. Når hun så på det, kom et lille smil 
frem. Lene vidste, at billedet hjalp Saras mor med at 
huske, at en dag ville hun og Sara igen være sammen. 

Lene vidste, at Sara stadig var hendes bedste veninde. 
Hun ville savne Sara, men hun var sikker på, at Sara var 
glad i åndeverdenen. □ 



APRIL 1992 

5 



FÆLLESTID: 



Jeg føler ærbødighed, når jeg 
æser i skrifterne 



Virginia Pearce 

»Min sjæl fryder sig over skrifterne, og mit hjerte overvejer dem, og jeg nedskriver 
dem til mine børns lærdom og nytte« (2 Nephi 4:15). 




»Jeg legede med 
den først,« skreg 
den 4-årige Ro- 
mero, da han flåede 
noget legetøj fra sin 
lillesøster. Lolita begyndte at rende 
hen mod deres mor, så Romero gav 
hende arrigt legetøjet tilbage. 
Grenspræsidenten og hans rådgivere 
var kommet på besøg, og Romero 
vidste, at hans forældre ikke ville 
forstyrres, når de talte med dem. 

Romero bor i Filippinerne sam- 
men med sin mor, far og lillesøster, 
Lolita. Deres hjem er en palmehytte, 
som hans far har bygget af palme- 
blade og bambus. Missionærerne 
underviste Romeros forældre i evan- 
geliet, da han var en lille baby. De 
vidste, at Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige var sand, og de blev 
døbt. De talte om evangeliet i hjem- 
met og læste i Mormons Bog 
sammen. De var en lykkelig familie. 
I begyndelsen kom Romeros fami- 
lie i kirke hver uge. De havde ikke 



en bil, og kirken lå for langt væk til 
at gå, så de kørte i en lille bus, der 
kaldes en jeepney. Men som ugerne 
gik, begyndte de at glemme at gem- 
me penge til turen med jeepney, så 
de kunne ikke komme i kirke. Nogle 
uger blev de ikke klar tids nok, og 
efter en tid holdt de op med at gå i 
kirke. De talte ikke mere om evan- 
geliet i deres hjem, og de læste ikke 
i Mormons Bog sammen. 

Nu talte grenspræsidenten til 
Romeros mor og far om evangeliet. 
Romero hørte sin mor og far love at 
komme i kirke på søndag. Men 
Romero var stadig mere interesseret 
i at få legetøjet væk fra Lolita end i 
at lytte til de voksne. 

Men da Romero hørte en af gæ- 
sterne sige »Mormons Bog«, holdt 
han op med at lege og lyttede til det, 
de sagde. Han gik over til en hylde 
og tog Mormons Bog frem. Han 
tænkte på nogle af de vidunderlige 
historier i Mormons Bog, som hans 
forældre havde læst for ham. 



Romero havde en god følelse, da 
han holdt Mormons Bog i hånden 
og huskede på disse ting. Han følte 
sig ærbødig. Nu havde han ikke lyst 
til at tage noget legetøj fra Lolita. I 
stedet ønskede han, at hun skulle 
være glad. Han ønskede at sidde 
stille og lytte til grenspræsidenten. 
Mens Romero lyttede, vidste han, at 
han gerne ville gå i kirke igen og 
læse i skrifterne sammen med sin fa- 
milie igen. 

Nephi og andre store mænd skrev 
mange beretninger om deres liv i 
Mormons Bog, for at vi kunne lære 
om vor himmelske Fader og Jesus. 
Når vi læser eller hører disse histo- 
rier, vil vi have en ærbødig følelse i 
vores hjerte. Disse ærbødige følelser 
vil hjælpe os med at opføre os an- 
derledes. Vi får ikke lyst til at 
skubbe, puffe eller tage noget fra an- 
dre, men i stedet være venlig og vise 
mere respekt. Hvis du altid ønsker at 
føle dig nær vor himmelske Fader, så 
læs i Mormons Bog hver dag. 



BØRNESTJERNEN 
6 



MINE YNDLINGSHISTORIER 
FRA MORMONS BOG 




ILLUSTRERET AF JOCELYN PARMER 



Instruktioner 

For at lave et hæfte med nogle af 
dine yndlingshistorier fra Mormons 
Bog, så tag tre eller flere stykker al- 
mindeligt hvidt papir. Læg papiret i 
en bunke og fold det på midten. 



Hæft papiret to eller tre gange langs 
folden eller lav tre huller langs fol- 
den og bind hæftet sammen med 
garn. Farvelæg billedet herover, klip 
det ud og lim det på forsiden af dit 

APRIL 1992 

7 



hæfte. Tegn et billede af en af dine 
yndlingshistorier fra Mormons Bog 
på hver side og skriv en titel eller 
beskrivelse af historien under din 
tegning. 

Forslag til fællestid 

1 . Spil »Hvem er jeg?« ved at lade et 
barn læse oplysninger fra et kort om 
en bestemt person i Mormons Bog. 
Spørg så de andre: »Hvem er jeg? « 
Ved mindre børn kan man lade et 
barn stå foran Primary og lade en 
voksen læse oplysningerne . 

2 . Bed nogle få voksne medlemmer i dit 
word eller gren om at medbringe 
deres eget eksemplar af Mormons 
Bog til Primary. Lad hver person 
fortælle om sine tanker i forbindelse 
med Mormons Bogs betydning og 
deres følelser for skrifterne . 

3. Vis børnene noget meget kostbart. 
Fortæl børnene , at de skal behandle 
denne genstand meget forsigtigt på 
grund af dens store værdi. Giv hvert 
barn lejlighed til at holde skrifterne . 
Få børnene til at forstå, at skrifterne 
er hellige og kommer fra vor himmel' 
ske Fader. Vi kaster ikke med dem 
eller misbruger dem ikke, men vi 
viser dem ærbødighed ved at studere 
dem. □ 



PÅSKEKALENDER APRIL 1 992 Corliss cl ^ on 


1 


ONSDAG 


Joh. 12:1-3 


Betania 


2 


TORSDAG 


Matt. 21:1243, 
4546 


Templet 


3 


FREDAG 


Luk. 22:743 


Sal ovenpå 


4 


LØRDAG 


Joh. 13:147 


Sal ovenpå 


5 


SØNDAG 


Joh. 13:21-30 


Sal ovenpå 


6 


MANDAG 


Matt. 26:26-29 


Sal ovenpå 


7 


TIRSDAG 


Joh. 13:33-35; 15:9-17 


Sal ovenpå 


8 


ONSDAG 


Joh. 17 


Jerusalem 


9 


TORSDAG 


Matt. 26:30-35 


Oliebjerget 


10 


FREDAG 


Luk. 22:40-46; 
Mark. 14:39-42 


Getsemane Have 


11 


LØRDAG 


Luk. 22:47-51 


Getsemane Have 


12 


SØNDAG 


Joh. 1842-14, 19-24; 
Matt. 26:57-68 


Hos Kaj fas 


13 


MANDAG 


Joh. 18:25-27 


Hos Kajfas 


14 


TIRSDAG 


Mark. 15:1; 
Joh. 18:29-38 


Statholderens borg 


15 


ONSDAG 


Luk. 23:6-11 


Hos Herodes 


16 


TORSDAG 


Matt. 27:15-25 


Statholderens borg 


17 


FREDAG 


Mark. 1543-20 


Statholderens borg 


18 


LØRDAG 


Joh. 19:446 


Statholderens borg 


19 


PÅSKESØNDAG 


Joh. 19:17-22 


Golgata 


20 


MANDAG 


Luk. 23:34; 
Joh. 19:23-24 


Golgata 


21 


TIRSDAG 


Matt. 27:39-44; 
Luk. 23:39-43 


Golgata 


22 


ONSDAG 


Joh. 19:25-27 


Golgata 


23 


TORSDAG 


Matt. 27:45-46, 50-54 


Golgata 


24 


FREDAG 


Joh. 19:31-37 


Golgata 


25 


LØRDAG 


Joh. 19:38-42 


Golgata 


26 


SØNDAG 


Matt. 27:62-66 


Graven 


27 


MANDAG 


Joh. 20:1-18 


Graven 


28 


TIRSDAG 


Luk. 2442-33 




29 


ONSDAG 


Joh. 20:19-31 




30 


TORSDAG 


Joh. 21:1-17 
Ap.G. 1:1-11 





FORSONIh 



Læs hver dag de vers, der er nævnt på 
kalenderen, og lær om nogle af begi- 
venhederne i de sidste dage af Jesu liv 
på jorden. Når et sted nævnes, så find 
det på kortet. 




ØRNESTJERNEN 

8 



IGEN OG OPSTANDELSEN 




APRIL 1992 

9 



Han sendte sin Søn 



Udtryksfuldt J =66-80 
F C 7 



C 7 



1 



£ 



f 



5 



r 



~p~ 



5 4' 



r 



Hvor -dan for -tal -te 



mri^ 



# 1& 



# p 



(9 



tuith £>eda! 




Fa - de - ren om kær- lig -hed og om- sorg? Han send -te ned sin 



m 



p 



p 



-& 



mp 



p 



s^ 



9- 



P.. 



O 



G' 



C' 



i 



5 




fe 



m * 



r itH- r 



¥~ r 



#■ 



Søn på jord med fred og hel -lig - hed. 



Hvor - dan be - ly - ste 



^m 



a 



Y7 



1a 



O 



G 



m 



C' 



^ 



M 




* 



^i 



f 



± 



o 



W 



^L 



-JT 



de- 



r r 



r 



ra - ae - ren 



den vej, vi skul - le føl - ge? Han send- te ned sin 




Søn, som for 



an gik og vi - ste vej. 



Hvor - dan be - lær - te 



m 



mf 



p- 



p 



^ 



~o 



BØRNESTJERNEN 

10 



Dm 





m 



^ 



f r r 



Fa - der -ren om of - fer og om - død? 



Han send - te ned sin Søn 







at dø 



ter at op - sta. 



I 



d 



-1 



f9 



zz: 



øj 



F 



Gm 



C 7 



^^ 



^ 



^§ 



i 



5 — é & 



tø 



1 1 



Hvad be - der Fa - de 



f 



- ren os om, 



r r r 

og hvad mon skrif- ten læ - rer? Hav 




r 



r=w 



J b b' 



' t F r 

tro, hav håb, lev som Hans Søn, hjælp an-dre på din vej. 

r/Y. ???;? 



1 



■f 



__fi 



B b 



m 



fe ^ j— j> k r^ i ^ 






O 



m 




f 



^ 



r r 



r r 



r 



Hvad be - der Han? 



Lev som Hans Søn! 



19-' 



PP 



^ 



• © 



tX © 



O 



~o: 



_G 



T7 



<? 



O 



O 






Tekst: Mabel Jones Gabbott, 1910 

Musik: Micbael Finlinson Moody, 1941 

Oversat af Sonja Kristoffersen, 1936 

© 1982 Mabel Jones Gabbott og Michael Finlinson Moody. Arrangement © 1989 SDH. 

Denne salme må kopieres til lejlighedsvis, ikke-kommerciel brug i kirke og hjem 

APRIL 1992 

u 



Moroni 7:48, 3 Nephi 27:21 
Joh. 3:16, 13:15 



PRIK TIL PRIK 



BARE FOR SJOV 



Judd 




BLOMSTER- 
HJERTER 

Ruth Iman 

Hvor mange hjerter kan du finde 

skjult i denne blomst? 




! 



// 



/ 



% \ ;*. 



OVER BØLGEN BLA 



Mary Jean Plantner 



Når man skal rejse direkte mellem de to byer, der er nævnt parvis herunder, skal man 
det rigtige? 

1. Beirut i Libanon til Limassol på Cypern 

2. Tampa i Florida til Havanna på Cuba 

3. Caracas i Venezuela til Kingston på Jamaica 
4- Managua i Nicaragua til Lima i Peru 

5. Sydney i Australien til New Plymouth i New Zealand 

6. Port Hedian i Australien til Yogyakarta i Indonesien 

7. Edinburgh i Skotland til Oslo i Norge 

8. Saigon i Vietnam til Hong Kong 

9. Bombay i Indien til Aden i Yemen 

10. Lissabon i Portugal til Keflavik i Island 

1 1 . Rockhamp ton i Australien til Guadalcanal i Salomonøerne 

12. San Juan på Puerto Rico til Norfolk i Virginia (USA) 

13. San Francisco i Californien til Honolulu i Hawaii 

14. Norne i Alaska til Petropavlovsk i Rusland 

15. Port Sudan i Sudan til Mekka i Saudi Arabien 



•\ (SI) ' s (H) 'n (£1) 'H (Zl) 7 (II) '« (0f) '' (6) 'I (8) 'V U) '? (9) 'H (S) ' 9 (¥) 'o 



krydse et hav. Kan du vælge 

a. Mexicanske Golf 

b. Tasmanhavet 

c. Arabiske Hav 

d. Nordsøen 

e. Stillehavet (sydlige) 

f. Sydkinesiske Hav 

g. Beringshavet 
h. Sargassohavet 
i. Indiske Ocean 
j . Koralhavet 

k. Stillehavet (nordlige) 

1. Røde Hav 
m. Middelhavet 

n. Atlanterhavet 

o. Caraibiske Hav 



£) 'v (i) 'w (j) :yjq udSpq ry [j .'ajxafyjiajsuiojg 



BØRNESTJERNEN 

12 





HISTORIER FRA MORMONS BOG 





ALMA DEN YNGRE 
OMVENDER SIG 



Kong Mosiah gør Alma til leder for Kirken i Zarahemla. 
Alma vælger andre mænd til at hjælpe i undervisningen 
af nephiterne. 
Mosiah 25:19; 26:8 




Alma og kong Mosiah er bekymrede, fordi de ikke- 
troende var årsag til, at Kirkens medlemmer led for 
deres tro. 
Mosiah 27:1 



Alma havde en søn, der hed Alma. Alma den yngre 
troede ikke på sin fars ord, men blev en ugudelig person. 
Mosiah 27:8 




z 
o 



s 
o 



Alma den yngre og kong Mosiahs fire sønner skabte pro 
blemer for Kirken. De smigrede folk og forsøgte at føre 
dem væk fra sandheden. 
Mosiah 27:8 



Mange af dem, der hørte på dem, forlod Kirken og blev 
ugudelige. Alma bad om, at hans søn ville lære sandhe- 
den at kende og omvende sig. 
Mosiah 27:9 



APRIL 1992 

13 




Alma den yngre og kong Mosiahs sønner gik omkring og En dag viste en Herrens engel sig for dem. Englen talte 
forsøgte at ødelægge Kirken. til dem med en høj stemme, som rystede jorden. 

Mosiah 27:10 Mosiah 27:11 




De fem unge mænd blev så bange, at de faldt til jorden. 
I begyndelsen forstod de ikke, hvad englen sagde. 
Mosiah 27:12 



1 .^S* 
Englen spurgte Alma den yngre, hvorfor han 

problemer for Kirken. 

Mosiah 27:1344 



skabte 




i ■ 



É£*.. '\v 



e ■: «SBpp?H 




Englen var kommet som svar på bønner fra Kirkens 
medlemmer. Jorden rystede, da han befalede Alma den 
yngre at ophøre med at ødelægge Kirken. 
Mosiah 27:14-17 



Alma den yngre og Mosiahs sønner faldt igen om på 
jorden. De havde set en Herrens engel, og de vidste, at 
Guds kraft havde rystet jorden. 
Mosiah 27:18 



BØRNESTJERNEN 

14 




Alma den yngre var så forbløffet, at han ikke kunne 
åbne sin mund og tale. Han blev så svag, at han tilmed 
ikke kunne bevæge sine hænder. 
Mosiah 27:19 



Mosiahs sønner bar Alma den yngre hen til hans far og 
fortalte ham alt det, der var sket dem. 
Mosiah 27:20 




Alma den yngres far blev glad, for han vidste, at Guds 
kraft havde gjort dette ved hans søn, og at Gud havde 
besvaret hans bønner. 
Mosiah 27:20 



Alma den yngres far kaldte mange mennesker sammen 
for at se, hvad Herren havde gjort for hans søn og for 
Mosiahs sønner. 
Mosiah 27:21 




Alma den yngres far fastede og bad sammen med andre 
kirkeledere, og de bad Gud om at hjælpe Alma den 
yngre med at komme til kræfter igen. 
Mosiah 27:22 



Efter to dage og to nætter fik Alma den yngre sin styrke 
tilbage og kunne igen tale og bevæge sig. 
Mosiah 27:23 



APRIL 1992 

15 




Han fortalte andre mennesker, at han havde omvendt 
sig fra sine synder, og at Gud havde tilgivet ham. 
Mosiah 27:24 




Han sagde, at alle må blive retfærdige for at kunne 
træde ind i Guds rige, og han fortalte dem om, hvor 
meget smerte han havde lidt på grund af sine synder. 
Mosiah 27:25-26, 28 



i 





Alma den yngre var lykkelig, da han havde omvendt sig, Alma den yngre og kong Mosiahs sønner begyndte at 

fordi Gud havde tilgivet ham. Han vidste, at Gud el- undervise i sandheden over hele landet. De fortalte alle 

skede ham. om, hvad de havde hørt og set. 

Mosiah 27:29 Mosiah 27:32 




De forsøgte at gøre det dårlige, de havde gjort, godt igen. 
De forklarede skriften for andre og underviste dem om 
Jesus Kristus. 
Mosiah 27:35 



Gud velsignede Alma den yngre og Mosiahs sønner, 

når de underviste i evangeliet. Mange lyttede til dem og 

troede. 

Mosiah 27:36-37 



Min tros 
odyssé 



Laurence H. Keim 



Mormons Bog har været min jernstang og vejledt mit vidnesbyrd om evangeliet. 



Før jeg blev døbt, havde jeg vanskeligheder med 
visse dele af Mormons Bog, da jeg læste den første 
gang. Næsten hver dag satte jeg mig ned for at 
drøfte evangeliet med Frank, min sidste dages hellige kol- 
lega. Jeg stillede Frank nogle vanskelige spørgsmål om 
Mormons Bog, og han svarede altid på en praktisk måde, 
som hjalp mig dengang. 

Da jeg havde læst Mormons Bog, forsøgte jeg at bede 
om den. Jeg fik ikke et brændende vidnesbyrd, men alli- 
gevel følte jeg, at den indeholdt sandhed. Selv om jeg 
ikke var sikker på, om den var historisk, så troede jeg, at 
den var et betydningsfuldt kristent dokument. Jeg kon- 
kluderede, at Mormons Bog var inspireret. 

Når jeg betragtede Kirken og dens medlemmer, fandt 
jeg en blanding af åndelighed og praktisk anvendelse af 
evangeliet i hverdagen, som rørte andre - blandt andet 
mig. Jeg følte, at mormonismen var Det Nye Testamentes 
kristendom i funktion. Derfor var jeg begejstret over, at 
jeg måske havde fundet en kirke, som var det bedste 
eksempel på sand kristen levevis. Det førte til min beslut- 
ning om at stille min himmelske Fader et enkelt spørgs- 
mål i ydmyg bøn: »Skal jeg tilslutte mig denne kirke?« 

Jeg husker, da jeg knælede i mørket i min stue, at jeg 
udøste mit hjerte for Herren og fortalte ham om min 
søgen, mine vanskeligheder og mit ønske om at gøre hans 
vilje. Jeg var rede til at handle efter det svar, jeg modtog. 



Efter min bøn rakte jeg ud efter min bibel. Da jeg bladede 
gennem siderne, følte jeg en tydelig tilkendegivelse i min 
sjæl: »Ja, du bør blive døbt!« Jeg græd af glæde. Endelig 
vidste jeg, hvad jeg skulle. 

Siden har jeg erfaret, at mit vidnesbyrd om evangeliet 
er vokset i samme tempo som min overbevisning om 
sandheden af Mormons Bog. Men væksten i mit vidnes- 
byrd er ikke kommet uden vanskeligheder. 

BØNSOMT STUDIUM 



Da jeg fortalte min familie om min beslutning om at blive 
døbt, vendte min far sig bort i væmmelse. Jeg var helt 
slået ud! Manden, jeg havde elsket og respekteret mere 
end nogen anden, var meget imod min beslutning i det 
vigtigste spørgsmål i mit liv! 

Nogle få måneder efter at jeg blev døbt, mødte jeg for 
første gang anti-mormonske materialer. Mine forældre 
havde fået nogle båndoptagelser med en person, der var 
kendt for sin kritik af Kirken, og de var oprigtigt bekym- 
rede over, hvad jeg var blevet indblandet i. Da jeg lyttede 
til båndene, blev jeg også bekymret. 

Selv om nogle af disse negative oplysninger lød tro- 
værdige, var min reaktion, at det ikke kunne være rigtigt. 

o 

Jeg havde mærket Anden for mange gange under studiet 
af Kirken til at fornægte, at den var sand, så jeg bestemte 



APRIL 1992 

25 









&■ 











.: ^'?-- " 




ærii 







fMøtåti 



mk i, 

' I: 









hm^ 



• 





: :H'--- 






i>» ; ti B -4 B el -3 ral 



w . 'Ml 






■.■¥-. * 



MB 



■BtS 









^v & 






K 







iHte ■ ?»>&>>■■ '»■■W-'Jf '■' 



2dw 



mig for at undersøge disse anti-mormonske påstande. Jeg (Ecuador). Mens vi var på missinærernes træningscenter 
gik til skriften i et bønsomt studium - især Mormons Bog. i Provo, modtog jeg konstant åndelig næring og fik læst 
Medlemmer af Kirken med større viden hjalp til med at Mormons Bog endnu en gang. Under denne gennemlæs- 
besvare mine spørgsmål. Bagefter var jeg mere overbevist ning syntes ordene på hver side at trænge ind i mit sind 
end nogensinde om, at jeg havde truffet det rette valg ved uforstyrret af tvivl om bogens sandhed eller om dens hi- 
at tilslutte mig Kirken. storiske korrekthed. Jeg vidste, den var sand, og min væ- 
Som resultat heraf indtalte jeg mit eget bånd person- sentligste bekymring var at leve op til principperne, den 
ligt rettet til mine forældre og besvarede de væsentlige belærte om. 

anklager i det anti-mormonske materiale. Jeg afspillede På vores mission voksede mit vidnesbyrd om Mormons 
båndet for mine forældre, og bagefter så min far på mig Bog atter, da jeg hørte vidnesbyrd fra de hellige i Ecuador, 
med tårer i øjnene og sagde: »Det var en imponerende Nogle af de mest bevægende af disse usædvanlige vidnes- 
prædiken, min dreng!« Derefter gav vi hinanden et knus. byrd kom fra medlemmerne i Otavalo i Ecuador. Disse 
Den oplevelse blev begyndelse på et nyt forhold mellem mennesker er så godt som rene efterkommere af inkaerne; 
os. og deres mundligt overleverede historie, som er overleve- 
ret fra far til søn, ligner beretningerne i Mormons Bog så 
»JEG VIL KUNNE GENKENDE HAM« meget, at indianerne i Otavalo føler, at det er deres bog. 

Efter vi blev afløst fra vores mission, besluttede vi at 
Dagen efter jeg blev kaldet til at virke som stavens missi- følge præsident Ezra Taft Bensons kald og læse Mormons 
onspræsident, fortalte min mor, som ikke vidste noget om Bog igen. Da jeg læste den denne gang, havde jeg mine 
min nye kaldelse, at hun havde drømt om mig. Hun oplevelser med medlemmerne i Ecuador og deres vidnes- 
sagde, at i denne drøm havde jeg fået en ansvarsfuld byrd i tankerne. Mit studium indebar utallige timer med 
position i min kirke, og at en ældre mand lagde sine læsning, overvejelse, understregning og krydshenvisnin- 
hænder på mit hoved, som om han salvede mig, mens ger. På grund af mine oplevelser kunne jeg vidne om, at 
mange mennesker så på. Så fortalte jeg hende om min Mormons Bog er sand. 
nye kaldelse og forklarede omstændighederne ved at bli- 
ve indsat. Jeg sagde, at jeg sikkert ville blive indsat af en TYVE ÅR EFTER 
ældre mand. Jeg blev helt ekstatisk, da min mor sagde: 

»Jeg vil kunne genkende ham, hvis jeg så ham.« Der er gået 20 år siden min dåb. Jeg har siden dengang 
Jeg inviterede mine forældre med til mødet. Efter æld- læst Mormons Bog mindst ti gange, og hver gang jeg 
ste S. Dilworth Young indsatte mig, græd min mor, da grunder over indholdet i denne enestående bog, får jeg 
hun sagde: »Det var manden i min drøm!« Jeg benyttede nye indblik. Mine forældre er fuldt ud klar over, at mor- 
lejligheden til at bære mit vidnesbyrd for mine forældre moner er overbeviste kristne. Vi har en gensidig respekt 
og til at forsikre dem om, at de ikke behøvede at bekymre for hinandens religiøse overbevisning. Vi besøger hinan- 
sig for mig. For første gang stillede min far mig flere dens kirker, beder sammen og har familiesamtaler, hvor vi 
spørgsmål om Kirken. Min mor græd bare glædestårer, læser i skriften og drøfter evangeliske principper. Somme- 
mens vi alle oplevede Herrens And. tider medtager disse samtaler skriftsteder fra Mormons 

Bog. Mit vidnesbyrd er stærkt, alligevel ved jeg, at det 

ET STØRRE VIDNESBYRD fortsat vil vokse i takt med mit studium af Mormons 

Bog. □ 

Mit vidnesbyrd om Mormons Bog voksede væsentligt, da 

min kone, Jan, og jeg blev kaldet på en fuldtidsmission Laurence H. Keim er wardsmissionsleder i Mesa 11. Ward i staven i 

med lederudvikling som opgave i missionen i Quito Mesa, Arizona. 

APRIL 1992 

27 










mxunriuiir "ijp^n tf-ffiift^^ 







SPØRGSMÅL OG SVAR 



HVORFOR VAR MIN MOR NØDT TIL AT DØ ? 



Min mor døde sidste år. Alle sagde, at evangeliet ville give mig trøst, men jeg føler mig 
ikke trøstet. Nogle gange bliver jeg tilmed vred på min mor, som om hun med vilje har 
forladt mig. Når nogen siger, at Herren behøvede hende på den anden side, gør det mig 
rasende. Hvordan kan han behøve hende mere end mig? Sommetider bliver jeg også 
vred på Gud. Hvor finder jeg fred? 
Svarene har til hensigt at hjælpe og vejlede, men er ikke udtryk for Kirkens lærdomme. 

Vores svar: 



i 



p 

O 



De fleste oplever et forfærde- 
ligt savn, når en person, de 
er tæt knyttet til, dør. Der er 
særligt vanskeligt, når dette tab ople- 
ves i en ung alder. Det, du føler, er 
meget virkeligt og meget svært at 
bære - og det er helt normalt. 

Eksperter udtaler, at de fleste men- 
nesker, som mister en af deres kære, 
gennemgår en lignende sørgeproces. 
Denne proces tager tid. Naturligvis er 
denne periode og tiden, den varer, 
meget forskellig fra person til person. 

Det første stadium er ofte chok og 
benægtelse: »Nej! Ikke min mor! Hun 
kan ikke være død! Det kan ikke ske for 
mig! « 

Denne følelse efterfølges ofte af 
vrede - en almindelig reaktion på 
sorg og smerte: »Det gør mig vred, at 
Gud tillod min mor at dø! « Dit spørgs- 
mål antyder, at du måske er på dette 



stadium af sørgeprocessen. Andre 
trin kan være at købslå: »Hvis blot jeg 
kunne få min mor tilbage, så ville jeg 
hjælpe hende og altid være sød og kærlig 
overfor hende.« Mange lider af depres- 
sion: »Hun er virkelig væk. Jeg kan ikke 
se, hvordan jeg kan leve uden hende.« 

Senere kommer der accept - og 
evangeliet har afgørende betydning 
her: »Livet er virkelig evigt. Døden er 
kun et skridt på vejen. Evangeliet for- 
tæller mig, at hun stadig kan være nær. « 

Det er helt normalt, at du føler, 
som du gør nu. Faktisk kan dette 
skridt i processen være nødvendigt 
for dig. Med tiden vil du komme til 
at acceptere det. Vreden vil kølne af, 
og du vil til sidst føle den rolige, dej- 
lige, fredfyldte følelse af fred, der 
kommer fra Talsmanden, også kaldet 
Helligånden. 

Forresten behøver vi ikke tage for 

APRIL 1992 

29 



givet, at mennesker, der dør, altid 
»behøves mere på den anden side 
end her.« Præsident Spencer W. 
Kimball udtalte i sin bog Faith Prece- 
des the Miracle: »Fik Herren manden 
til at dø af et hjertestop? Døde missi- 
onæren i utide? Svar på det, hvis du 
kan. Jeg kan ikke, for selv om jeg 
ved, at Gud spiller en væsentlig rolle 
i vores liv, så ved jeg ikke, hvor me- 
get han er årsag til, og hvor meget 
han blot tillader« (Salt Lake City: 
Deseret Book Co., 1972, s. 96). 

Hvad kan der gøres for at hjælpe 
dig? For det første vil det virkelig 
gavne dig, hvis du fortæller om dine 
følelser til nogen, som elsker dig - en 
ven, din far, dine bedsteforældre eller 
din biskop. Det er i orden at græde, 
når det gør ondt. Din smerte vil ikke 
gå væk ved at fortælle om den - men 
det kan blive lettere at leve med den. 

Efter du har gjort det, kan en præ- 
stedømmevelsignelse måske hjælpe. 
Bed din far eller hjemmelærer eller 
en præstedømmeleder, du stoler på, 
om at lægge værdige hænder på dit 
hoved og udtale det budskab eller de 
trøstende ord, som din himmelske 
Fader har til dig. 

Derefter må du finde gode ting at 
bruge din tid på. Involvér dig i andres 



tjeneste. Læs i skriften. (Mange har 
fundet trøst i L&P 121:1-10 og i 
Bjergprædikenen i Matt. 5:1-7:29). 
Arbejd hårdt på at få gode karakterer 
i skolen. At være engageret og aktiv 
vil hjælpe dig gennem perioden med 
sorg. 

Der er også noget andet, som må- 
ske kan trøste dig: Du ved allerede, at 
du vil se din mor igen en dag. Med 
tiden og som dit vidnesbyrd vokser, 
vil den overbevisning blive endnu 
stærkere. Hun er ikke borte. Hendes 
ånd lever, og gennem Kristi forsoning 
vil hun leve evigt. 

Men det vigtigste er, at du må 
knæle i ihærdig bøn til din himmel- 
ske Fader og lægge dig i hans hæn- 
der. Sæt så al din lid til ham og sig: 
»Jeg har båret på en byrde, og jeg er 
træt af, at den tynger mig ned, og jeg 
er for træt til at bære den alene. Vil 
du ikke hjælpe mig?« 

Det vil han. Rent faktisk, så vil 
han. 

»Salige er de, som sørger, thi de 
skal trøstes« (Matt. 5:4). 



hjalp mig med at forstå, hvad der var 
sket, og med at få fred med mig selv. 
Jeg ved, at min far udfører et stort 
værk med at hjælpe andre på den 
anden side. Jeg ved også, at du må 
søge dybt i dig selv og finde virkelig 
fred for at kunne leve et lykkeligt og 
fredfyldt liv. 



Bente Heiselt, 16, 
Powell, Ohio 




De unge svarer: 

Jeg forstår, hvad det vil sige ikke at 
føle fred. Da jeg var ti år, døde min 
far. Alle fortalte mig, at min himmel- 
ske Fader ville trøste mig, men de 
første par måneder følte jeg ikke an- 
det end smerte og vrede, ikke fred. 

En nat, midt i al denne smerte, 
havde jeg en drøm om min far, som 



Jeg ved, hvad det vil sige. Min mor 
døde, da jeg var seks. Jeg havde tre 
brødre og en søster, alle yngre end 
mig. 

Det, der virkelig hjalp mig, var at 
gå til en nær ven og tale om min mor 
og om mine følelser. 

Du vil også finde fred, når du går 
ind på dit værelse, lukker døren og 
græder ud. Jeg har gjort det masser af 
gange, og det hjælper virkeligt. 
Ava Kearney, 12, 
Wake Forest, North Carolina 

Den fred, som du ønsker, tager tid. 
Den vil ikke komme i løbet af en nat. 
Min mor døde for ca. 5 år siden af 
kræft. Det er ikke let, at miste nogen, 
vi holder af. Jeg ønsker bare, at jeg 
havde talt med min far og mine sø- 
skende og fortalt dem om mine følel- 
ser. I stedet forsøgte jeg at skjule mi- 
ne følelser. På grund af min stædig- 
hed blev det blot værre, da min far 

STJERNEN 

30 



giftede sig igen, og vi flyttede til en 
ny by. Jeg var knust, fordi alle mine 
minder om min mor ikke længere var 
omkring mig. Jeg gav min himmelske 
Fader skylden for at gøre dette mod 
mig og for at gøre mit liv miserabelt. 

Nu føler jeg fred i mig selv, fordi 
jeg besluttede at droppe mine gamle 
smerter og se fremad i stedet. Ja, jeg 
har stadig dage, hvor jeg undrer mig 
over, hvorfor min himmelske Fader 
har hele det evige perspektiv, og vi 
kun har et snævert udsyn. 

Jeg håber, at du vil bevare en åben 
kommunikation med din familie. Lad 
dem kende dine følelser. 

Hold dig nær din himmelske Fa- 
der. Han elsker os alle, og han vil 
trøste dig, når du virkelig er nedtrykt. 
Det kan jeg bevidne. 



Mary Beth Bentley, 

18, 

Danville, California 




Jeg ved, hvordan du har det. Min 
mor døde, da jeg var otte år. Jeg var 
bitter og hadede alt, der havde noget 
at gøre med Kirken. Jeg hadede især 
Gud, fordi han tog min mor fra mig 
og min familie. 

I lang ting gjorde jeg blot automa- 
tisk det, der hører med til aktivitet i 
Kirken. Da jeg var 17 år præsentere- 
de min vejleder i laurbærpigerne en 
lektie om, at familier er evige. Den 



lektie gjorde et stort indtryk på mig. 
Efter den begyndte jeg at bede og læ- 
se i skriften. Endelig fik jeg nogle 
svar, som gav mening. Jeg talte også 
med min biskop. Han hjalp mig med 
at forstå det, jeg læste, og det, jeg fik 
svar på i mine bønner. 
Familier er evige. 



Tina Miller, 1 9 , 

Danbury, 

Connecticut 




Selv Kristus græd, før han oprejste 
Lazarus fra de døde. Maria og Marta 
græd på grund af deres store tab. Da 
Kristus kom, græd han sammen med 
dem. Hvorfor gjorde han det? Fordi 
han elskede dem så meget, at han 
bogstaveligt talt følte deres smerte. 

Det samme gælder i dit tilfælde. 
Herren kender din smerte og har del i 
den. 

Lad mig foreslå, at du finder trøst 
ved at trøste. Hvis din mor minder 
den mindste smule om min, så tror 
jeg, at hun ville ønske, at du finder 
og hjælper dem, som har størst smer- 
te, uanset om det er fysisk eller følel- 
sesmæssigt. 



Adam Harris, 17 , 
Thornton, Colorado 




Min mor døde, da jeg var 15 år. 
Det er 20 år siden. Jeg har oplevet 
alle de følelser, som du giver udtryk 
for - vreden (på min mor og på min 
himmelske Fader), frustrationen, 
ensomheden og chokket. Alle disse 
følelser er meget virkelige. 

Da min mor døde, talte vi ikke om 
det. Jeg tror, at det tog mig mange år 
at gennembearbejde hendes død på 
grund af det. 

Forhåbentlig kan din familie tale 
om dine følelser og dit tab. Din mor 
eksisterer stadig; livet slutter ikke 
med døden. Din mor lever ganske 
enkelt et andet sted. Hun elsker dig 
meget højt. 

Hvis din familie ikke kan tale om 
din mor, så må du finde nogen, som 
kan. Bed til din himmelske Fader, så 
han kan hjælpe dig med at finde en 
støttegruppe, en rådgiver eller en 
ven, som vil lytte til dig. 

Der var noget, som hjalp mig me- 
get (selv om jeg ikke forstod det før 
mange år efter). Det var at holde sig 
nær evangeliet, bede og holde bude- 
ne. Jeg tillod mig selv at blive vred på 
min himmelske Fader. Det sagde jeg i 
mine bønner. Jeg tror, at han nok for- 
ventede det, og han tillod, at jeg gen- 
nemarbejdede mine følelser. Når jeg 
ser tilbage, kan jeg se, at min him- 
melske Fader omgav mig med sin 
kærlighed. Han beskyttede mig mod 
mig selv og min sorg. 

Du vil altid savne din mor. Og det 
tager lang tid at finde fred. For mig 
tog det flere år. Men jeg kan love dig, 
at hvis du ønsker det, vil du få fred. 

APRIL 1992 

31 



Når du har fred i sindet, vil du føle, at 
der bliver passet på dig, og føle dig 
varm. 

Jeg vil måske aldrig forstå, hvorfor 
min mor døde, da hun gjorde. Men 
det betyder ikke noget mere. Det er i 
orden. Jeg ønsker dig held og lykke. 



Stephanie Ransom, 

35, 

West Valley City, 

Utah 




Du kan hjælpe med til at gøre SPØRGSMÅL 
OG SVAR bedre ved at svare på spørgsmålet 
herunder. Send dit svar inden l . juni 1992 til 
STfERNEN, Hans Egedes Gade 2, 2200 
Kbh. N. Skriv dit navn, alder, by, ward og 
stav i dit svar. Hvis det er muligt må du også 
gerne vedlægge et fotografi af dig selv. Fotogra- 
fiet returneres ikke. Hvis dit svar er af fortrolig 
karakter, kan du bede om, at dit navn ikke 
offentligøres. Ikke alle svar vil blive benyttet. 



Spørgsmål: Jeg har et problem med at 
udsætte alting. Jeg gør ikke mine opgaver 
færdige, når ikke mine mål og holder ikke 
mine løfter, alene fordi jeg ikke begynder i 
tide. Jeg ønsker ikke at svigte andre. Jeg 
kan bare ikke rigtigt sætte mig selv i gang. 
Hvad kan jeg gøre? □ 



ET ANDELIGT 
OVERFLØDIGHEDSHORN 



Jay M. Todd 



På Mormon Tabernakelkorets turné i Mellemeuropa og Rusland var koncert efter koncert kendetegnet 

på stor glæde over friheden og på udgydelse af Anden. 



Der synes ingen ende på beretningerne - de ene- 
stående beretninger, som medlemmer af Taber- 
nakelkoret fortæller om deres tre ugers koncert- 
turné gennem Mellemeuropa og Rusland i juni 1991 — 
kun kort tid før sidste sommers forbløffende ændringer i 
det tidligere USSR. 

• Der var den gamle mand uden for Moskvas Bolsjoj 
Teater - hvor koret netop havde præsenteret sit musikal- 
ske budskab om evangeliet med fem vidunderlige ekstra- 
numre - han råbte til alle, som ville høre: »Lenin - den 
første revolution! Tabernakelkoret - den anden revoluti- 
on!«. 

• Der var den 26-årige polske kvinde, som et medlem 
af koret mødte efter koncerten i Warszawa. Med tårerne 
strømmende ned ad kinderne sagde hun igen og igen: 
»Utroligt. Utroligt.« På spørgsmålet om, hvad hun mente 
med det, sagde hun: »I gør noget, som jeg aldrig før har 
følt. Jeg kan ikke forklare det på engelsk - og jeg kender 
ikke ord for det på polsk. Jeg ville ønske, at I sang hele 
natten, og så kun holdt en kort pause til morgenmaden.« 

• Der var manden, som over for et medlem af koret 
efter koncerten i Prag langsomt udtrykte sine tanker om 
at have levet i et land, hvor tro på Gud var undertrykt og 
ateisme var religionen: »Jeg er 38 år - nu skal jeg fjerne 
38 års indtryk af den modsatte filosofi.« 

• Eller den midaldrende mand og hans kone i Bu- 
dapest, som dybt bevægede gik hen til et kormedlem efter 
koncerten og stille sagde: »Du skal vide, at min kone og 
jeg - vi tror også på Gud. Vi forstår det, jeres musik 
fortæller.« 



• Eller Kathleen Mickeisens oplevelse - en oplevelse, 
som mange kormedlemmer oplevede aften efter aften på 
en eller anden måde, men dette skete i Skt. Petersborg 
(det daværende Leningrad): »Midt under koncerten blev 
mine øjne draget mod en kvinde i salen - og jeg lagde 
mærke til, at hendes øjne var draget mod mig. Hun blev 
dybt rørt, da vi sang 'Love So Amazing, So Divine', en 
sang om Kristus på korset. Vi blev ved med at se på 
hinanden under resten af koncerter - og jeg sang af hele 
hjertet sangene som mit vidnesbyrd til hende.« Efter det 
sidste ekstranummer, mens koret forlod scenen, trængte 
kvinden og Kathleen sig gennem mængden og mødtes, 
omfavnede hinanden og kommunikerede følelsesmæssigt 
- med ord, når det var muligt, men sprogbarrieren gjorde 
det vanskeligt. Hvis ord ikke var mulige, da med tårer, 
lange inderlige håndtryk og dybfølte udtryk for »tak«, der 
varierede fra sprog til sprog og land til land. 

Hvis korets 22-dages rejse tværs gennem Europa ses på 
nogen anden måde end en følelsesmæssig og åndelig rig 
tur, så har man misforstået det centrale i korets missio- 
nærrejse. For de var missionærer - for de tusinder, som de 
mødte i deres daglige færden blandt mennesker alle veg- 
ne, for titusinder de stod overfor i opera- og koncertsale i 
hovedstæderne samt for millioner, som så eller hørte 
koncerterne i fjernsynet eller i radioen. 



Jerold Ottley, dirigent for Mormon Tabernakelkoret, deler publi- 
kums bifald med korets medlemmer i koncerthuset Musikverein i 
Wien. 



STJERNEN 

32 







,afc JS ,JI 



*# 










j 









:' ' mk 




Koret rejste med fly eller bus næsten 7.000 km gennem 
otte lande - Tyskland, lige ind i Frankrig, Schweiz, Un- 
garn, Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen og Rusland. I gen- 
nemsnit optrådte de en gang om dagen, de sang i alt 20 
gange - 12 formelle koncerter, en kort udendørs optræ- 
den, ved tre nadvermøder og fire firesides. 

Ind i disse byer og lande kom Herrens hær i en åndelig 
udgave, som hver aften brød ud i slagsangen og fortalte 
lytterne, at Herren har blæst i basunen, som aldrig vil 
blæse retræte. Men turens musikalske virkning (og den 
medfølgende følelsesmæssige og åndelige virkning) var 
blot en af fire strategier i forbindelse med turneen. 

For det første var alene nyheden om, at Mormon Ta- 
bernakelkoret var på turné og kom til byen, tilstrækkeligt 
til at udsende bølger af forhåndsinteresse - beretninger af 
enhver art om koret; at det var amatører; dets højt aner- 
kendte dirigent Jerold Ottley; dets organister og solister. 
Og der var selvfølgelig mange muligheder for at præsen- 
tere baggrundshistorier om kirken med væsentlig omtale 
af sidste dages helliges tro og livsstil i medierne i de 
tidligere østbloklande. Kirkens informationsafdeling 
sendte Michael Otterson og Michael Obst i forvejen. De 
følte mediernes bevågenhed, så de arrangerede endeløse 
interview i radio, fjernsyn og aviser samt besvarede utalli- 
ge spørgsmål om Kirken. 

Særlig interesse fra mediernes side fik koret i Warsza- 
wa, hvor journalister fra det polske fjernsyn mødte koret i 
lufthavnen og interviewede korets ledere, mens koret 
kom gennem tolden. Journalister fortsatte med at inter- 
viewe koret, mens de kørte i bus ind til byen, og da de 
ankom til Warszawa, blev koret mødt at en hærskare af 
andre repræsentanter for aviser og radio, som foretog om- 



fattende interview af korets almindelige medlemmer og 
ledere om Kirkens mening om familien og moral. 

• Indtil nu rapporterer medarbejderne i Kirkens infor- 
mationsafdeling om flere hundrede artikler om koret og 
Kirken i de centraleuropæiske medier før koncerten. Ar- 
tikler trykt efter koncerterne vil det tage måneder - må- 
ske op til et år - at indsamle! 

Den anden hovedvægt i Kirkens kampagne var serien 
af koncerter — de umådeligt succesfulde to timer med et 
musikalsk og åndeligt festmåltid, som aldrig sluttede uden 
mindst tre ekstranumre. På hele turen lå gennemsnittet 
på over fem ekstranumre efter hver koncert. Disse ekstra- 
numre blev ofte ledsaget af rytmiske klapsalver og fod- 
trampen, piften og bravo-råb og stående ovationer, som 
to gange ikke sluttede, før det sidste medlem af koret 
havde forladt scenen. 

• »Efter koncerten i Skt. Petersborg gik jeg ud foran 
den filharmoniske koncertsal. Mennesker hvirvlede 
rundt alle vegne. Hvis jeg rakte min hånd frem, ville alle 
omkringstående ivrigt række ud og tage den — mange for 
blot at holde den i et langt øjeblik. Nogle gange fældede 
vi begge en tåre - der var ingen forståelige ord mellem 
os,« beretter DeAnne Zarbock. 

• Efter koncerten i Moskva fortalte en mand, som 
sagde, at han var atomfysiker: »Jeg kan godt lide jeres 
sang om Gud. Min ven her er fra Sibirien. Han vil gerne 
vide, hvornår jeres missionærer kommer til Sibirien.« 

• Det var også i Moskva, at guiden i bussen blev invi- 
teret til koncerten om aftenen. Hun stod op under hele 
koncerten: »Jeg var alt for optaget til at sidde ned. Tak for 
den største glæde og den største åndelige oplevelse i mit 
liv.« 



STJERNEN 



34 



Korets optræden i Hallensta- korkoncert. Den foregående 

dion i Ziirich, til venstre, aften sang koret i det 

tiltrak omkring 8.400 menne- akustisk fremragende Palais 

sker - et af de største antal des Congrés i Strasbourg i 

tilhørere nogensinde ved en Frankrig. 



De første to mål, der blev fokuseret på - forhåndsomta- 
le i medierne og selve koncerterne - påvirkede alle. De 
øvrige mål gjaldt en langt større målgruppe. 

Den tredje hovedvægt i Kirkens kampagne var en 
gruppe på seks receptioner og fem middage, normalt efter 
en koncert, hvor de enkelte landes og byers ledere blev 
inviteret. Desuden inviteredes repræsentanter for ambas- 
sader og konsulater, prominente personer inden for de 
højere uddannelser, videnskaben, kunst og forretningsver- 
denen samt ledere for andre kirker. Sammen med dem var 
også kormedlemmer og lokale sidste dages hellige kirkele- 
dere — stavs-, missions-, distrikts- eller grenspræsidenter - 
alt efter i hvilket område, det foregik. Hensigten var at 
bygge på den velvilje, som koncerterne havde skabt, samt 
oprette venskabelige og nyttige bekendtskaber mellem lo- 
kale kirkeledere og nationale og lokale ledere. 

Receptionerne foregik alle i områder, hvor Kirken er 
velkendt og har et godt medlemsunderlag - Frankfurt, 
Strasbourg, Ziirich, Wien, Dresden og Berlin. Middagene 
foregik på den anden side i de lande og byer, hvor Kirken 
stadig er ny, og hvor Kirkens medlemstal er lille - Bu- 
dapest, Prag, Warszawa samt Moskva og Skt. Petersborg i 
Rusland. 

Prominente sidste dages hellige forretningsfolk og sam- 
fundsledere var værter ved disse festmiddage. Disse med- 
lemmer betalte af egen lomme for middagene for at ud- 
trykke, hvilken værdi de satte på religion og på deres 
medlemskab af Kirken over for politikere og andre repræ- 
sentanter for det offentlige. Beverly Campbell fra Wa- 
shington D.C. sørgede på Kirkens vegne for disse arrange- 
menter for særligt inviterede. Hun er leder for internatio- 
nale anliggender i Kirkens informationsafdeling. Disse 



middage var utroligt gode til at åbne for kontakter. Der 
var talrige muligheder for varme velkomster og takketaler 
samt overrækkelse af gaver, som altsammen bidrog til at 
belyse Kirken og dens hensigter. 

• Ved middagen efter koncerten i Budapest sagde for- 
manden for det ungarske parlament: »Vi er overbevist 
om, at jeres enkle sandhed — frihed - er det, verden 
behøver. Og den lyd af solidaritet, der lyder fra koret, må 
ikke blive knust - den kan ikke blive ødelagt!« 

• Viceministeren for kultur i USSR talte ved midda- 
gen i Moskva efter koncerten og sagde: »Jeg må fremhæ- 
ve, at vi har noget tilfælles med jer mormoner - ingen 
rygning og ingen drikken - men jeg må indrømme, vi har 
ikke så megen succes med det. I sender os jeres kærlighed 
og skønhed, og vi søger de samme ting. Jeg er blevet mere 
overbevist om, at vi har fælles idealer, da vi talte med 
jeres missionærer ved bordet.« 

Det fjerde område var et åndeligt kildevæld - fire fire- 
sides (med i gennemsnit 800 til stede) og fire nadvermø- 
der centreret om koret, hvor alle, der ønskede at vide 
mere om Kirken var velkomne. I disse omgivelser blev 
Kirkens lærdomme gennemgået på inspireret vis af lokale 
medlemmer og ledere, som bar deres vidnesbyrd om 
evangeliet. Derefter fulgte taler af de generalautoriteter, 
som havde med turen at gøre — ældste Russell M. Nelson 
fra De Tolvs Kvorum, som ledsagede koret som følge af sit 
ansvar indtil for nyligt med at føre tilsyn med Kirken i 
Europa, og ældsterne Hans B. Ringger, Spencer J. Condie 
og Albert Choules jun. fra De Halvfjerds, som på det 
tidspunkt var områdepræsidentskab i Europa. 

• »Under koncerten i Skt. Petersborg,« fortæller Ja- 
mes B. Kennard, »blev jeg ved med at få øjenkontakt 



APRIL 1992 

35 




Øverst til venstre: 
Borgmesteren i Friedrichsdorf 
i Tyskland, Gerd Schmidt, 
taler med ældste Russell M. 
Nelson fra De Tolvs Kvorum, 
kort efter han har budt 



koret velkommen til byen. 
Til højre ses ældste Spencer J. 
Condie fra De Halvfjerds, 
som da var rådgiver i det 
europæiske område- 
præsidentskab. 



Nu er han præsident for 
Middelhavsområdet. 
Øverst til højre: Medlemmer 
af koret hilste på mange 
tusinder af koncertgængerne. 
Herunder: Mens uvejrsskyer 



forsvinder, dirigerer Jerold 
Ottley koret ved en koncert på 
tempelgrunden i Friedrichsdorf 
uden for Frankfurt. 




STJERNEN 

36 



med en mand blandt publikum. Jeg fandt ham bagefter og 
inviterede ham med til firesiden næste aften. Han og 
hans to sønner kom til firesiden og inviterede os derefter 
hjem til deres lejlighed, hvor vi havde en samtale om 
evangeliet. De lovede med glæde at læse Mormons Bog 
og at tale med missionærerne. Da aftenen var forbi, gav 
vore koner hinanden et knus.« 

• »Jeg mødte Natasja ved søndagens nadvermøde i 
Moskva,« fortæller Ruth Carr. »Hun var blevet døbt for 
seks uger siden og havde syv børn. Mens vi talte sammen, 
fik jeg en stærk fornemmelse: 'Jeg kender dig. Jeg kender 
dig allerede.' For at være sikker spurgte jeg, om hun kom 
til koncerten mandag. Næste aften efter det sidste ekstra- 
nummer 'Gud vær med dig til vi ses igen' var hun over- 
vældet og ledte efter mig. Da vi mødtes, sagde hun: 'Gud 
hjælp mig finde dig. Jeg tro, jeg ikke finde dig.' Vi plan- 
lagde at mødes næste dag, den anden fridag på turen. Da 
vi mødtes, gav Natasja mig en seddel, som lød: 'I nat jeg 
ikke sove. Jeg bede himmelske Fader hjælpe mig tale 
engelsk i morgen.' Vi tilbragte hele dagen sammen, hvor 
vi hele dagen brugte ordbogen frem og tilbage. Vi havde 
en dejlig tid sammen. Da dagen var forbi, sagde hun: 'Du 
min første ven.' Dertil svarede jeg: 'Jeg er blot den første 
af mange venner, som du vil få i Jesu Kristi evangelium.'« 

Disse fire områder i forbindelse med Mormon Taberna- 
kelkorets turné i 1991 - forhåndsomtalen, koncerterne, 
receptionerne og middagene samt fires ides og nadvermø- 
derne - var mægtige instrumenter i Herrens hånd til at 
tilvejebringe almindelig genkendelse, velvilje og forståel- 
se for Kirken hos utallige mennesker i de lande, koret 
besøgte. 

»Jeg vil rose Det Første Præsidentskab i denne kirke,« 



sagde ældste Nelson, »for deres beslutning om at under- 
søge mulighederne for en turné for Tabernakelkoret i dis- 
se lande, længe før de historiske omvæltninger fandt 
sted, og murene faldt. For mig er det et klart tegn på deres 
profetiske evner.« 

Kendskab til turen var også et kald til at forberede sig - 
og korets medlemmer forberedte sig, både sprogmæssigt 
og musikalsk. Halvdelen af de 12 koncerter foregik i tysk- 
talende byer — Frankfurt, Ziirich, Wien, Dresden og Ber- 
lin (to koncerter); en koncert foregik i det fransktalende 
Strasbourg, en i Budapest på ungarsk, en på polsk i Wars- 
zawa og to på russisk i Moskva og Skt. Petersborg. For 
hver af disse lande og sprog havde koret lært - forbløffen- 
de godt! — nationalsangen og flere højt skattede folkeme- 
lodier. Der ud over sang de et større værk på hebraisk. 
Desuden var sidste år 200-året for Mozarts død, hvorfor 
koret ofte sang udvalgte værker af Mozart på latin. Selv- 
følgelig sang de også værker skrevet på engelsk - hvilket i 
alt betyder, at de lærte at udtale lyde på otte andre sprog! 
Korøvelser to gange om ugen var nødvendig i mange 
måneder forud for turen, foruden »flere timer med per- 
sonlige øvelser, udenadslære og med at lære at udtale 
ordene,« udtaler et kormedlem, »end jeg nogensinde har 
brugt på noget andet i mit liv.« 

Derudover var der den åndelige forberedelse. »Jeg har 
sunget med koret i ti år,« fortæller Susan Christensen, 
»og jeg har været med på andre ture, men jeg vidste, at 
denne tur ville blive noget særligt og også meget svær. Vi 
blev alle bedt om at forberede os åndeligt. Sammen med 
andre kormedlemmer bad jeg meget. Jeg læste i skrifter- 
ne, studerede og fastede. Jeg besøgte templet for at vide, 
hvor parat jeg var. Jeg håber, at andre ikke vil misforstå 



APRIL 1992 

37 



Til højre: På den veloplyste 
scene i Smetana-koncertsalen 
Prag optog et f jernsynshold 
korets optræden til det 
tjekkiske fjernsyn. 
Yderst til højre: JoAnn South 



Ottley synger en solo ved 
korets koncert i Dresden 
ledsaget af Elizabeth 
Ballanlyne Elliott på klaver og 
Debra Gehris og Kathy Parker 
på fløjte. 



det, men jeg tror, at vi følte os klar til at blive benyttet 
som Herrens redskaber.« 

»Hvor mange mennesker får opfyldt Almas ønske?« 
spørger Suzanne Tate. »I kender det - 'O, gid jeg var en 
engel og kunne få mit hjertes ønske opfyldt, så jeg kunne 
gå ud ... som Guds basun' (Alma 29:1). Forestil jer, hvor- 
dan det er at kunne bruge sin 'basun' for Herren og synge 
til 100 millioner mennesker, som lytter og ser på steder, 
hvor evangeliet ikke har været? Men man skal være pa- 
rat!« 

At være parat til at hilse på mennesker efter en kon- 
cert såvel som i alle andre sammenhænge på turneen var 
et af kormedlemmernes større mål. »Vi er alle blevet 
indsat,« fortæller Kenneth Wilks, »til at tjene som Taber- 
nakelkors-missionær. « 

Det betød blandt andet, at hvert medlem af koret rej- 
ser på turné med flere dusin kassettebånd med koret, 100 
kort med trosartiklerne og 100 henvisningskort, som alle 
er forsynet med det lokale missionskontors adresse og 
telefonnummer. Som alle andre missionærer betaler ko- 
rets medlemmer selv for bånd og kort - endnu en gave, 
som hver sanger giver til de mennesker, som han eller 
hun møder. Når korets åndelige påvirkning er massiv, så 
er det ingen overraskelse. Da 313 ud af korets 324 sangere 
var med på turneen i Europa tæller koret allerede flere 
missionærer end to gennemsnitsmissioner. Når en by el- 
ler et koncertpublikum møder 313 missionærer og 32 
administrative medarbejdere (i alt flere end 500 missio- 
nærer, når man medregner ægtefæller, som selv har betalt 
for at ledsage koret) er det uundgåeligt - at der kommer 
et overvældende antal af åndelige oplevelser, som med- 
lemmer over hele verden kender til: 



ANSIGTET 

»To måneder før turneen fik jeg en tilskyndelse om at se 
efter et ansigt blandt publikum på turneen, så jeg bad om, 
at jeg måtte finde dette ansigt,« fortæller Janalee Free. 
»Jeg fik en drøm - jeg så en person, men intet ansigt. I 
mit sind opstod følelsen, at han var fra Tjekkoslovakiet. 
Under hver koncert ledte jeg efter ansigtet. Efter koncer- 
ten i Prag så jeg en mand, som fast knugede programmet i 
hånden, mens han intenst så på mig. Jeg rakte min hånd 
ud mod ham, og i det øjeblik vidste jeg, at han var den, 
jeg ledte efter. Der var en overvældende intensitet og 
følelse i hans håndtryk. Vi præsenterede os. Han sagde, at 
han aldrig kunne have forestillet sig det, han følte under 
koncerten. 'Jeg kan ikke forklare det,' sagde han. 'Vil du 
gerne have et bånd med koret?' spurgte jeg. Han græd, da 
jeg gav ham et. Han holdt båndet ind til brystet, mens jeg 
udfyldte en henvisning til missionærerne.« 

»FORTÆL DEM, AT JEG ELSKER DEM« 

Efter koncerten i Prag gik et kormedlem uden for Smeta- 
na-koncertsalen hen og hilste på en far og mor og deres 
barn, men de kunne ikke tale sammen. Straks trådte en 
ung mand hen for at oversætte. Han fortalte, at parret var 
hans forældre. Han var rejst til USA som udvekslingsstu- 
dent, havde fundet Kirken og var blevet døbt. Hans for- 
ældre var meget imod hans skridt, og han havde næsten 
tvunget dem til at komme til koncerten. Men under kon- 
certen, forklarede han, »var det begyndt at brænde i 
dem.« Kormedlemmet fortsætter: »Vi talte sammen i 
nogle minutter, hvorpå jeg vendte mig mod forældrene og 



STJERNEN 

38 




sagde til den engelsktalende søn: 'Fortæl dine forældre, at 
hvis de ønsker at blive virkelig lykkelige, vil de slutte sig 
til Kirken. Fortæl dem, at evangeliet er sandt. Fortæl 
dem, at jeg elsker dem.' Anden var overvældende! De 
omfavnede mig. De kyssede mig. De holdt min hånd. Og 
de sagde, at de ville mødes med missionærerne.« 

»ER DU EN APOSTEL?« 



»Vi har en fjern slægtning i Warszawa, og vi fortalte ham, 
at koret kom,« beretter Charlene VanWagenen Gale. 
»Efter koncerten ledte jeg efter ham med et billede i 
hånden, indtil jeg fandt ham. Hjemme hos ham talte vi 
den aften om evangeliet - nutidig åbenbaring, genopret- 
telsen og visdomsordet. Ind imellem løb tårer ned af hans 
kones ansigt. Da vi havde talt om apostle og profeter, 
spurgte han midt i samtalen: 'Er du en apostel?' 'Nej, jeg 
er en discipel,' sagde jeg og forklarede forskellen. 'Men du 
taler med stor overbevisning,' sagde han. 'Jeg siger kun 
det, jeg ved,' svarede jeg. Han sagde: 'Jeg vil gerne vide, 
hvorfor jeg føler, som jeg gør, når du taler.' Jeg fortalte 
ham om Helligånden og spurgte så: 'Vil du gerne tale med 
missionærerne og høre mere?' Svaret var ja.« 

»JEG ER LYSMANDEN« 

»Efter koncerten i Budapest gik jeg hen til to mænd med 
fuldskæg,« nævner Kay Lynn Wakefield. »Jeg spurgte, 
om de syntes om koncerten, og rakte hånden frem for at 
hilse på den ene. Han så sig omkring for at se, hvem jeg 
talte til. Jeg gav ham et kort med trosartiklerne. Han trak 
sig baglæns og sagde: 'Jeg er lysmanden' - ham, der stod 



for det elektriske lys ved koncerten. Han virkede overra- 
sket over, at jeg ville tale til ham. Jeg forsikrede ham om, 
at jeg var glad for at tale med ham, og jeg takkede ham for 
hans lys. Jeg spurgte ham, hvem hans ven var, og han 
sagde, at vennen ikke talte engelsk og studerede til præst. 
Nu sagde han igen: 'Jeg er kun lysmanden.' Jeg lagde min 
hånd på hans arm, så ham ind i øjnene og sagde: 'Du er et 
Guds barn, og han elsker dig meget højt.' Jeg bar mit 
vidnesbyrd for ham og fortalte ham, at vi repræsenterede 
vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus. Jeg bad 
ham oversætte mine ord for sin ven, der ikke talte en- 
gelsk. Da han gentog mine ord, begyndte han at græde. 
Det virkede næsten, som om en beskyttende boble om- 
gav os, og vi hørte ikke mere støjen fra mængden. Jeg 
fortalte dem begge, hvordan de kunne få en Mormons 
Bog fra missionærerne. Den studerende var synligt bevæ- 
get og lovede, at han ville få fat i bogen og læse den.« 

»DA JEG KOM TIL JOSEPH SMITHS NAVN« 

»Før koncerten på Bolsjoj -teatret,« fortæller Ann Halv- 
ersen, »mærkede jeg en hånd på min arm. 'Vil du fortælle 
mig mere om mormonerne?' spurgte en kvinde. Jeg spurg- 
te: 'Taler du engelsk?' 'Ja,' svarede hun. 'Er du kristen?' 
spurgte jeg. 'Ja,' sagde hun. 'Vidste du, at Kristus kom til 
Amerika efter sin opstandelse?' spurgte jeg. 'Gjorde han 
det!' udbrød hun med store øjne. Jeg beskrev kort indhol- 
det af Mormons Bog. Jeg følte mig tilskyndet til at fort- 
sætte — til at fortælle hende, hvordan vi fik Mormons 

o 

Bog. Da jeg kom til Joseph Smiths navn, var Anden så 
stærk, at i det øjeblik, hvor jeg nævnte hans navn, be- 
gyndte jeg at græde. Anden var så stærk, at hun også 



APRIL 1992 



39 




Øverst til venstre: Koret 
modtager bifald i Schauspiel- 
haus i Berlin. 
Øverst til højre: Organisten 



og nogle af korets medlemmer Herunder: Koret blandede sig 



optrådte fra balkoner på 
scenen under koncerterne i 
Berlin. 



med publikum og uddelte 
kort med trosartiklerne til 
publikum. De udfyldte også 



mange henvisninger, når der 
blev udtrykt interesse for at 
høre mere om Kirken. 




STJERNEN 

40 



begyndte at græde. 'Hvad er det for en følelse, jeg ople- et kort med missionskontorets adresse. Vi havde begge 

ver?' spurgte hun med tårer i øjnene. Jeg forklarede om tårer på kinderne, da vi omfavnede hinanden, og igen 

Helligånden. Omgående rakte hun ud, standsede mig og sagde hun: 'Jeg ønsker den bog. Jeg lover, at jeg vil læse 

sagde: 'Det er det, jeg har ledt efter.' Før aftenen var forbi, den.'« Beretningerne fortsætter - beretninger til mange 

kunne jeg præsentere hende for missionærerne.« artikler. »Jeg havde følelsen af at være en del af noget 

større end mig selv. Jeg tror aldrig, jeg vil opleve noget 

»JEG ØNSKER DEN BOG« lignende igen,« fortæller Tom Rogerson. »Jeg har aldrig 

hørt koret synge så godt. Det var den mest åndelige, 

»Jeg havde medbragt en Mormons Bog på russisk under sindsbevægende, spændende og udmattende oplevelse i 

hele turen, og lørdag - den sidste dag på turen - havde jeg hele mit liv. Under koncerterne - især i Østblokken og i 

endnu ikke foræret den væk. Jeg undrede mig over, hvor- Rusland - oplevede man mennesker, som midt under 

for jeg ikke havde givet den til en tidligere,« siger Wilma koncerten så os i øjnene, og så begyndte at smile. Og til 

S. Livsey. »Da jeg skulle ned til morgenmaden på hotellet sidst ville vi blot græde sammen bagefter.« 

i Skt. Petersborg, kom en af vore russiske guider op af Marcie Alley fortalte: »Det var en meget hård rejse for 

trappen - en smuk ung kvinde. Hun spurgte mig, om jeg mange kormedlemmer. Herren beder ofte om noget, der 

var parat til at rejse. Jeg sagde: 'Nej, jeg skal finde et sted er vanskeligt for nogle, og vi har prøvet hårdt. Og når vi 

for min Mormons Bog.' Jeg viste hende bogen. Hun sag- har ydet vores indsats, er velsignelserne kommet. At bede 

de, at hun gerne ville have den. Overrasket sagde jeg: sangere eller enhver anden om at rejse den halve dag 

'Nej, denne bog er til en ganske særlig. Det må den være. eller mere, optræde med en to-timers koncert samme 

Jeg har båret den gennem hele Østeuropa, mens jeg ven- aften, stå op næste morgen efter fem eller undertiden seks 

tede på den rette person at give den til.' Igen sagde hun, timers søvn er at bede om meget. Yderligere måtte vi ofte 

at hun gerne ville have bogen. 'Men denne bog skal gives selv bære vores egen tunge bagage til nye hotelværelser, 

til en, der vil læse den. Den er på russisk.' Så sagde hun passe på mad og drikke for ikke at blive syge, så vi kunne 

med megen styrke i stemmen: 'Jeg læser russisk. Jeg vil synge om aftenen - kun en gruppe hengivne sidste dages 

læse den. Jeg ønsker den bog!' Tårerne vældede op i hellige ville gøre det med iver! Men man kommer ind i 

hendes øjne, da hun sagde: 'Jeg vil begynde at læse den salen, og før man ved det, bliver man opfyldt af Anden, 

lige nu.' Jeg gav hende bogen. Jeg fortalte hende, at bog- Man føler, at man kan synge hele aftenen. Det er umuligt 

en var endnu et vidne om Kristus - og at Bibelen var det at deltage i en turné som denne uden at få et vidnesbyrd 

første. Jeg fortalte hende om løftet i Moronis Bog og om, hvem der står bag det hele.« 

sagde, at hvis hun bad, når hun havde læst den, og hvis Et medlem af koret sagde: »Jeg har nået alt, hvad jeg 

hun følte det samme for den, som jeg gjorde, skulle hun tog afsted for at gøre. Jeg gav dem mit vidnesbyrd hver 

sætte sig i forbindelse med missionærerne. Jeg gav hende aften i to timer. Jeg gav dem alt, hvad jeg havde. Alt.« D 

APRIL 1992 

41 




WB&BKtmHEBBMBBmmKRKNBwKMmtK^ 



»Herren ønsker, vi tager 
på denne turné« 

Wendell M. Smoot, præsident for Han var godt tilfreds og overbevist 

Mormon Tabernakelkoret, sad på sit om, at selv om turneen endnu ikke 

kontor den 29. april 1991 og talte om var begyndt, ville alt gå godt, og tur- 

Tabernakelkorets kommende turné neen ville blive en stor succes, 

den 8. juni til Mellemeuropa og Rus- »Lad mig fortælle en usædvanlig 

land. beretning,« sagde han. »Som med 



enhver turné skal man på forhånd 
underskrive kontrakter med flysel- 
skaberne, der skal bringe os frem, 
samt med koncertsalene, hvor vi skal 
optræde, og med hotellerne, hvor vi 
skal huse og bespise 510 mennesker. 
Det er sædvane med bestemte beta- 
lingsdatoer med fastlagte intervaller. 
Nogle kontrakter kræver meget store 
udbetalinger. Den 7. februar 1991 var 
en meget vigtig dato, for den dag 



STJERNEN 

42 




skulle vi betale et stort beløb. Sidst i 
januar blev jeg meget bekymret. 

Husker man stadig, hvad der skete 
i verden på det tidspunkt?« spurgte 
han. »Luftangrebene i Irak var be- 
gyndt den 16. januar, et angreb på 
landjorden var umiddelbart forestå- 
ende, og frygt for terrorisme og gid- 
seltagning herskede over hele Euro- 
pa. Almindelige mennesker og orga- 
nisationer aflyste planer og begiven- 



heder af frygt for krigens følger. I de 
forskellige lande frygtede de menne- 
sker, vi indgik aftaler med, også, at vi 
ville aflyse. 

Derfor ringede jeg fredag den 1. 
februar til præsident Gordon B. 
Hinckley i Det Første Præsidentskab, 
som jeg rapporterer til. 'Præsident, 
jeg må tale med dig,' sagde jeg. 'Det 
er i orden,' sagde han. 'Kom herover.' 

Jeg gik over på hans kontor og be- 

APRIL 1992 

43 



På vej til koncerten på Bolsjoj-teatret 
poserer koret foran Vasilij-katedralen på 
Den Røde Plads. 

skrev situationen. Derpå sagde jeg: 
'Præsident, Kirkens ry står på spil, 
hvis vi aflyser, og krigen så afsluttes. 
Forestil dig så, hvad man vil mene 
om os, hvis vi svigter alle vore for- 
pligtelser, efter at vi har tigget og 
bedt om at komme ind i disse for- 



nemme koncertsale og fået sponsorer 
til at støtte os. På den anden side vil 
det være tragisk at udsætte alle disse 
mennesker for risiko, risikere deres 
liv og deres families liv. Præsident, 
hvis Det Første Præsidentskab over- 
hovedet overvejer at aflyse denne 
rejse, må jeg vide det nu, på grund af 
det store beløb vi skal betale torsdag 
den 7. februar. Præsident Hinckley, 
jeg er her for at modtage råd.' 

Weekenden gik, og mandag mor- 
gen ringede jeg og spurgte: 'Præsi- 
dent Hinckley, jeg vil gerne høre, om 
du har truffet en afgørelse sammen 



med Det Første Præsidentskab om 
det, vi talte om i fredags?' 

Præsident Hinckley svarede: 
'Wendell, jeg har ikke tænkt på ret 
meget andet, siden du var her.' Deref- 
ter fulgte et øjebliks tavshed. Så sag- 
de han: 'Lad mig sige dette. Koret vil 
rejse til Europa den kommende som- 
mer. Krigen vil da være forbi.' 

Jeg sagde: 'Præsident, det er alt, 
jeg behøver at høre.' Efter samtalen 
foretog jeg de nødvendige skridt for 
at opfylde vore økonomiske forpligt- 
elser, og vi fortsatte forberedelserne. 

Dette skete den 4. februar. Angre- 



bet på landjorden i den tragiske krig 
kom ikke før den 24. februar! Og da 
det begyndte, sluttede kampene med 
en våbenhvile den 28. februar. 

Af disse to samtaler lærte jeg, at 
den rejse, vi skulle ud på, var fastlagt 
af Herren, og at det er Herrens me- 
ning, at vi tager på denne rejse. Han 
ønsker, vi rejser, og vi vil tage afsted 
og være beskyttede, og turen vil blive 
en succes, fordi den er et kald fra 
Herren.« 

Samtalen fandt sted den 29. april 
- 40 dage før Tabernakelkorets plan- 
lagte afrejse. □ 



Kirkens medlemstal i de områder, 
koret besøgte 



Tyskland - 36.000 medlemmer, 16 
stave og 2 templer (i Frankfurt og 
Freiberg), heri indbefattet det tidlige- 
re DDR, hvor der bor ca. 4-500 med- 
lemmer. 

Frankrig - 18.100 medlemmer, 5 
stave. I alt bor 24.000 medlemmer i 
fransktalende områder i Europa i 
Frankrig, Schweiz og Belgien. 

Schweiz - 6.500 medlemmer, 3 
stave og 1 tempel (i Zollikofen). 

Ungarn - 400 medlemmer, 1 di- 
strikt. 

Østrig - 3.500 medlemmer, 1 stav. 

Tjekkoslovakiet - 400 medlem- 
mer, 1 distrikt. 

Polen - 200 medlemmer, 1 di- 
strikt. 

Rusland - 300 medlemmer (hvor- 
af 100 bor i Estland). □ 



Kirken i Warszawa, herunder - den 
første SDH-kirke i Polen - det første 
spadestik blev taget den 1 5. juni 1 989. 
Den første mission i Polen blev oprettet i 



juli 1 990, og den første missionær 
udsendt fra Polen var Ursula Adamska, 
som tjener i missionen i Tacoma 
(Washington) i USA. 




STJERNEN 

44 



Milepæle på turneen 



• Friedrichsdorf og Frankfurt mandag den 10. juni: arrangører til at stå for billetsalget, men denne koncert er 
Hvis bekymrede medlemmer af Tabernakelkoret søgte en arrangeret af Kirkens lokale medlemmer på deres anmod- 
bekræftelse af, hvad der ventede dem på denne tur, fik de ning. 

den ved den første koncert på plænen foran templet i - Fredag morgen den 14- juni: Et kirkemedlem giver 

Frankfurt i forstaden Friedrichsdorf. En 20 minutters hvert kormedlem en pose med konfekt som tak for kon- 

udendørs »koncert« fastsat til at begynde kl. 12:30 er certen i går aftes. Korets medlemmer bestemmer ved af- 

forsinket nogle minutter på grund af en kraftig regnbyge, stemning, at de ikke vil spise af posen, men medbringe 

men med 500 lokale beboere som tilskuere går de ansvar- den til Polen og Rusland og give den til børnene der. 

lige i gang med officielle hilsener fra borgmesteren i Frie- • Budapest lørdag den 15. juni: Et afgørende vende- 

drichsdorf, Gerd Schmidt, og ældste Russell M. Nelson, punkt på turen nås i det gamle operahus foran 1.400 

Regnen fortsætter. Koret begynder at synge »Halleluja«, gæster, da koret optræder ved den første koncert i et 

o 

en sang, hvis tekst består af et eneste ærbødigt ord - tidligere kommunistisk østblokland. »Anden var så stærk 

halleluja, som betyder »lovsyng Jah!« (en kort form for i aften, at man næsten kunne række ud og røre ved den,« 

Jehova), gentaget 65 gange. I løbet af et minut standser siger et kormedlem efter den første af mange følelsesmæs- 

regnen. Efter endnu et par minutter får vinden skyerne til sigt krævende, men åndeligt berigende aftener. Aftenens 

at skilles, en blå himmel kommer til syne, og sollys stråler koncert er den første af tre koncerter, hvor en del af 

ned. En avis i Frankfurt indledte deres beretning med koncerten optages på video til »Musik og det talte ord«. 

»Halleluja standser regnen«. Aftenens åbningskoncert i De ungarske tilskuere ved med stolthed, at udsendelsen 

det palæagtige Alte Oper i Frankfurt med 2.500 tilskuere vil blive udsendt over hele verden, 

er en strålende succes med fire ekstranumre. - Søndag den 16. juni: Ældste Nelson bevæger koret 

• Zurich torsdag den 13. juni: Tirsdag aften sang koret ved deres nadvermøde, da han i detaljer beretter om, 
i Strasbourg i Frankrig i Palais des Congrés med en udsøgt hvordan Kirken såede evangeliets frø i østblok-landene 
akustik foran et begejstret publikum på 2.000 tilhørere, og i den russiske republik. 

Derpå synger koret i Hallenstadion - et indendørs stadi- • Wien mandag den 17. juni: I aften optages den 

on, hvor der spilles ishockey og afholdes ridestævner, anden udsendelse af »Musik og det talte ord« i Musikve- 

foruden at kendte musikere ofte optræder i hallen. Selv rein, hjemsted for Brahms og mange andre musikalske 

313 stemmer kan ikke fremkalde en efterklang i denne giganter. To tusind glade tilhørere, hvoraf mange er sidste 

store arena med et publikum på 8.400, men alligevel dages hellige, ønsker ikke, at koret standser sin optræden 

hersker der en smuk ånd. Lytterne på de bageste sæder - selv ikke efter seks ekstranumre! En leder fra ORF SAT 

synes naglet til deres sæde. Aftenens fulde hus er bemær- 3, den TV-station som udsender koncerten, siger, at af- 

kelsesværdigt, fordi det i modsætning til alle andre kon- tenens stående ovation er en sjældenhed i Musikverein, 

certer på turneen ikke er det London-baserede firma Spe- hvor han tidligere kun har set det ske to gange, 

cialized Travel, som har lejet salen og fået lokale koncert- • Prag tirsdag den 18. juni: Igen en meget åndelig rig 

APRIL 1992 

45 




Herover til venstre: Presse- 
konference med medlemmer 
af koret i operahuset i 
Budapest. Korets tilstede- 
værelse var altid godt 
dækket af aviserne. 



Desuden udsendte radio og minutters udsendelse om koret Søjleplakaten i Berlin, 
fjernsyn mange af korets og med sangernes vidnesbyrd, modsatte side, var typisk for 
koncerter til millioner af Salen i parlamentsbygningen i reklamerne, der bekendt- 
lyttere. Alene i Den Russiske Budapest, herover til højre, gjorde korets koncerter. 
Republik var der 100 millioner var en elegant ramme for en 
potentielle seere til en 30 sammenkomst efter koncerten. 



koncertoplevelse, denne gang i Smetana-koncertsalen 
med 1.300 tilskuere i det andet tidligere østblokland, som 
koret besøgte. Denne aften blev et minde for livet for kor 
og publikum, da det første ekstranummer lød - en tjek- 
kisk folkesang »Tece, Voda, Tece«. Sangen regnes af alle 
for at handle om, hvor flygtig frihed er, og den har været 
forbudt flere gange i historiens løb, fordi styret ikke øn- 
skede den skulle ophidse til oprør blandt folket. Siden det 
kommunistiske styre er faldet, er sangen ikke mere for- 
budt - men det var ikke uden lidt frimodighed, at koret 
sang den, for ikke alle sovjetiske soldater har forladt 
Tjekkoslovakiet. 

Publikums reaktion er overvældende - bortset fra ko- 
ret fylder en dyb tavshed salen. Mere end en tredjedel af 
publikum står op, nogle løfter deres arme op i luften, 
mange græder - nogle virker helt overvældede - mens 
publikum dybt bevæget suger ord og musik til sig. 

Efter koncerten bemærker en repræsentant for det 
tjekkiske TV, at han aldrig før har set en stående ovation 
i Smetana-koncertsalen. 

• Dresden onsdag den 19. juni: Undervejs kører koret 
en omvej for at spise frokost ved templet i Freiberg. Til 
koret fortæller tempelpræsidenten, Henry Burkhardt: 
»Det tog ikke lang tid, før indbyggerne i Freiberg sagde 



'vores tempel'. Mange gange ser vi par komme - unge, 
som ikke er medlem af Kirken, og som forbereder sig på at 
blive gift eller er blevet gift - komme for at få deres 
billede taget med templet i baggrunden. De ved, at de 
ikke kan komme indenfor, men de forstår lidt om, at det 
er et symbol på evigt ægteskab og kærlighed. De mærker 
ånden på tempelgrunden.« 

Aftenens koncert er den første i det tidligere Østtysk- 
land (DDR), efter Berlin-muren faldt den 9. november 
1989. 1 Kulturpalast gør publikum noget nyt på turneen - 
de 2.400 mennesker bliver ved med at klappe, indtil det 
sidste kormedlem forlod scenen fire-fem minutter efter 
det sidste ekstranummer. Publikum og kor vinker farvel 
til hinanden i samtlige fem minutter. 

• Berlin torsdag den 20. juni: Et meget træt kor, kører 

o 

videre på Anden, kærligheden og hukommelsen, optræ- 
der ved to koncerter, en matiné og en aften, i det skin- 
nende, tidligere kommunistiske prestigeprojekt, det gen- 
opførte Schauspielhaus. I aften tramper flere end 1.500 
tilhørere larmende deres bifald. Aftenen bliver dobbelt 
mindeværdig for tilhørerne, da Herold Gregory, admini- 
strativ medarbejder ved koret og tidligere missionspræsi- 
dent ( 1953-1957) i Østtyskland, træder hen til mikrofon- 
en for at ønske alle godnat og samtidig bekendtgøre, at 



STJERNEN 

46 







i 

Jl 


i 


V-w - 1 



VW }' 



Den filharmoniske koncertsal 8 lande. Midler til turneen 

i Skt. Petersborg, til højre, var kom fra korets indtægter fra 

rammen om korets sidste indspilninger, koncertindtæg- 

koncert på rejsen, der strakte ter og gaver, 
sig over 7.000 km gennem 



underhuset i det tyske parlament, der Bundestag, netop få lemmer fra Utah. De ledsager bror Jon M. Huntsman ved 
minutter tidligere havde vedtaget at overflytte sine kon- indvielsen af en fabrik i Armenien, der skal fremstille 
torer, kanslerembedet og regeringen fra Bonn til Berlin, avanceret beton til opførelse af huse til de hjemløse ar- 
Reaktionen var øredøvende! meniere, der er ofre for jordskælvet i 1988. Som påskøn- 

• Warszawa lørdag den 22. juni: Endnu en gentagelse nelse for Kirkens hjælp til jordskælvsofrene gav repræ- 
af de bevægende og åndelige oplevelser. Hvordan har det sentanter for Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik 
været ikke at have frihed! Kl. 15:30 indvies den første en grund i byen Jerevan til Kirken. Ældste Russell M. 
SDH-kirke på polsk jord i Warszawa. Der er stor interesse Nelson og ældste Dallin H. Oaks fra De Tolvs Kvorum og 
i medierne for dette »religiøse initiativ«. ældste Hans B. Ringger fra De Halvfjerds udtrykker tak 

• Moskva mandag den 24. juni: Den tredje optagelse for gaven. Grunden skal anvendes til at opføre en byg- 
af »Musik og det talte ord« under aftenens koncert med ning med bl.a. kontorer, en kirkesal samt boliger for fri- 
2.400 tilskuere på Bolshoj -teatret med tre rækker sæder villige medlemmer af Kirken, der uddanner armeniere i 
på de fem runde balkoner i denne berømte sal. For mange opførelsen af huse. 

er det endnu en rig og bevægende aften som ved alle de • Skt. Petersborg torsdag den 27. juni: Hvordan kan 

øvrige koncerter i de tidligere østbloklande. Håbet og det lade sig gøre, at holde følelser, åndelighed og musik på 

Herrens And syntes at pible frem alle vegne! så højt et plan hele tiden? Denne aften gives der seks 

Det første ekstranummer »Hospodi Pomilui« (betyder ekstranumre for et begejstret og grædende publikum! For 
»Herre, vær barmhjertig mod os«), en hymne, hvor den- anden gang vil publikum ikke holde op med at klappe, før 
ne vending gentages 77 gange, syntes at være en bøn om det sidste medlem af koret har forladt scenen, mens kor 
national bod i et land, der af mange er blevet betragtet og publikum vinker farvel til hinanden, 
som selve symbolet på undertrykkelse. Korets stærke, be- »Vidunderligt! Vidunderligt! Andeligt! Andeligt! Le- 
vægende bønfaldelse påvirkede voldsomt publikum. ningrad er lykkelig igen! Det er en festdag,« råber en 

Ved festmiddagen efter koncerten bekendtgjorde vice- mand på engelsk med stærk russisk accent. Koncerterne 

præsidenten for den russiske republik, at denne, den stør- er nu forbi, men der er stadig en dag tilbage til at besøge 

ste af de 15 republikker i Sovjetunionen, mindre end en de nye russiske venner og den afsluttende fireside med 

måned før, den 28. maj, officielt havde anerkendt Kirken kormusik og vidnesbyrd fra russiske medlemmer. Ældste 

i hele republikken, som omfatter 75% af Sovjetunionen Nelson fortæller koret: »I har været en fuldstændig suc- 

og har ca. 150 millioner indbyggere. ces i alt, hvad vi har forventet af jer.« □ 

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolvs Kvorum slutter sig 

til koret, der denne dag vokser med flere end 100 med- Joy M. ToM er chefredaktør for Ensign, Kirkens engelsksprogede blad. 

STJERNEN 

48 





edlemmer af Mormon Tabernakelkoret fra 
Salt Lake City udstrålede evangeliets ånd og 
rørte mangt et hjerte, da de sidste år sang ved 

en række koncerter i Mellemeuropa og Rusland. 

Medlemmer af koret, som søsteren til højre (ovenfor) 

fik også lejlighed til at dele deres vidnesbyrd med 

koncertgængere og mennesker på gaden. 

(Se »Et åndeligt overflødighedshorn«, side 32). 



92984 1 1 
DANISH